Sweco valgt til byggeri af ny Medie- og Journalisthøjskole i Ørestad

/contentassets/b337cfe92f944d8e845cb34390a696ed/dmjx_770x380.jpg

Sweco valgt til byggeri af ny Medie- og Journalisthøjskole i Ørestad

26 april 2018
Sweco har vundet rammeaftalen for byggeherrerådgivningen på den nye Medie- og Journalisthøjskole i Ørestad Nord med Henning Larsen Architects A/S som underrådgivere. Særligt teamets evne til at løfte opgaven, overblik og forståelse for kunden og projektet bliver fremhævet som en afgørende grund til, at netop det pågældende team vandt.

"Vi er selvfølgelig enormt glade for og stolte over at have vundet opgaven – det bliver super spændende at være med til at skabe et helt nyt uddannelsesbyggeri til fremtidens journalister og medie- og kommunikationsbranchen i Danmark," udtaler Mette Hyrup Vilsen, der er afdelingschef for Byggeherrerådgivning i Sweco Danmark A/S.

Byggeriet til cirka 200 millioner kroner skal opføres i Ørestad Nord, hvor Københavns Universitets Søndre Campus og IT-universitetet har hjemme. Naboerne er ikke tilfældigt valgt, da Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) ønsker at bidrage til et attraktivt campusområde, hvor de studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner kan mødes.
Efter planen skal skolen stå klar og tages i brug i januar 2022, og den forventes at udgøre omkring 7000 etagemeter. Omgivelserne skal understøtte og skabe rammerne for DMJXs visionære pejlemærker, der er Talent – Innovation – Livslang Læring.

Hård konkurrence
DMJX havde i udvælgelsen lagt afgørende vægt på tilbudsgivernes evne til at demonstrere overblik, samt forståelse for projektet, og de behov en moderne uddannelsesinstitution med studerende, forskere og undervisere har. Endvidere var der lagt vægt på evnen til at beskrive en attraktiv, alternativ udbudsstrategi og dermed et kvalificeret bud på tilrettelæggelsen af udbuddet af projektet.

"Vi er gode til at lytte til bygherre og sikre, at bygherres særlige behov og ønsker bliver klart beskrevet i udbudsmaterialet og ført ud i livet. Vi tilfører projektet værdi i de indledende strategiske faser, hvor vi rådgiver bygherre om valg af udbudsform i forhold til projektets særlige karakter og på baggrund af en vurdering af det samlede projekt. Vi garanterer, at bygherre får valgt det rigtige hold til opgaven ved at skrue udbuddet sammen, så der konkurreres på de parametre, som er helt afgørende for værdiskabelsen i projektet, og så har vi altid fokus på samarbejdet," forklarer Mette Hyrup Vilsen om grunden til, at Sweco vandt udbuddet.

Der var i alt 12 hold, der afgav tilbud i forbindelse med EU-udbuddet, og heraf blev 10 hold inviteret til en præsentationsrunde.

Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor team og nøglepersoner vægtede 50%, løsningsbeskrivelse vægtede 30%, og pris vægtede 20%. Sweco Danmark vandt på de kvalitative kriterier, hvor vi havde leveret den bedste løsningsbeskrivelse og vedlagt tre CV´er på stærke bygherrerådgivere.

 

Kontakt

Mette Hyrup
Vilsen
Afdelingschef, Bygherrerådgivning
+45 4348 4475
Fraq r-znvy

Cookie- og privatlivspolitik

Websitet anvender cookies, der hjælper med at indsamle oplysninger om besøgende på sweco.dk. Sweco bruger oplysningerne til at forstå, hvordan besøgende bruger websitet og til at kunne foretage nødvendige forbedringer. De cookies, som bruges, er ikke personlige data. Hvis du ikke vil acceptere Swecos cookiepolitik, kan du deaktivere den i din browser. Du vil dermed kunne besøge Swecos website uden at dit besøg bliver overvåget.