Ny Nørreport vinder Den Danske Lyspris 2016

Ny Nørreport vinder Den Danske Lyspris 2016

27 januar 2017
Sweco var med på sejrsskamlen, da Den Danske Lyspris blev overrakt i går, torsdag den 26. januar.

Førstepræmien gik nemlig til teamet bag renoveringen af Nørreport Station i København, hvor Sweco på baggrund af lysdesignet ved Robert Müller fra Barthenbach har udarbejdet el- og udbudsprojekt samt et særudbud på belysning i ventilationsbygværker. Med i teamet var også Gottlieb Paludan Architects, COBE arkitekter, Aarsleff Rail Nørreport samt el-installatør Wicotec Kirkebjerg. 

Juryen begrundede valget af Ny Nørreport med, at det "er et meget helstøbt, gennemtænkt og elegant projekt, der bidrager til pladsens ikoniske karakter". Herudover blev nævnt en række specifikke løsninger og virkemidler, der bidrager til smukke, enkle og nytænkende løsninger, der skaber overskuelighed og tryghed på pladsen.

Valget blev desuden truffet i skarp konkurrence med tre andre flotte projekter – Roskilde Rockmuseum, Ragnarock, Slagelse Psykiatrisygehus og Nordhavn Station sydlig passage. Sidstnævnte projekt har Sweco også haft en finger med i spillet på som lysdesignere.

Projekterne på Ny Nørreport såvel som Nordhavn Station fik meget flot omtale ved prisoverrækkelsen, der foregik i Kann Rasmussens gamle Velux vinduesfabrik på Maskinvej i Søborg, der nu er omdannet til museum.

Læs mere om de nominerede her
Læs mere om, hvordan aftenen forløb her

For mere information om Swecos arbejde på Ny Nørreport og Nordhavn Station, kontakt hhv. Birger Sønderkjær Hansen og Merete Madsen.

Prisen blev overrakt af juryformand, Anne Bay, Dansk Center for Lys til Henrik Preisler Mathiesen, Københavns Kommune, Marianne Jørgensen, Gottlieb Paludan Architects, Caroline Nagel, COBE, Robert Müller, Bartenbach og Birger Sønderkjær Hansen, Sweco.

Nørreport Station

Cookie- og privatlivspolitik

Websitet anvender cookies, der hjælper med at indsamle oplysninger om besøgende på sweco.dk. Sweco bruger oplysningerne til at forstå, hvordan besøgende bruger websitet og til at kunne foretage nødvendige forbedringer. De cookies, som bruges, er ikke personlige data. Hvis du ikke vil acceptere Swecos cookiepolitik, kan du deaktivere den i din browser. Du vil dermed kunne besøge Swecos website uden at dit besøg bliver overvåget.