Ny rapport: Reduktion af CO2-udledning i infrastrukturen kan være nøglen til at løse klimakrisen

/siteassets/nyheder/nyhed_carbon_cost.jpg

Ny rapport: Reduktion af CO2-udledning i infrastrukturen kan være nøglen til at løse klimakrisen

31 marts 2020
I dag er infrastruktursektoren i lande som fx England ansvarlig for mere end 50 % af landets CO2-udledning. Europas byer vokser og i 2050 kan dette tal derfor være steget til 90 %, hvis ikke udviklingen vender. Evnen til at begrænse CO2-udledning tidligt i projekterne er afgørende, da det er her den bedste mulighed for CO2-reduktion ligger. Det viser seneste Urban Insight rapport fra Sweco.

Til World Economic Forum 2020 viste 750 eksperters og beslutningstageres årlige risikoopfattelse for første gang nogensinde, at de fem største frygtscenarier på verdensplan alle er klimarelaterede – det blev slået fast i The Global Risks Report 2020.

Samtidig erklærer regeringer, større byer og organisationer over hele verden klimakrise – erklæringer, der følges af løfter om drastiske CO2-reduktioner. Men med et stigende antal nul-udledningsmål overvejer meget få de omkostninger som følger med omstillingen.

Den CO2-udledning, der er forbundet med anlæggelsen af verdens infrastruktur, har indtil nu været en stort set overset faktor til fordel for mere operationelle 0-udledningsmål. Det skal der ændres på nu.  For at reducere udledningerne til nul, og forhindre følgerne af klimaforandringerne, skal vi håndtere de CO2-udledninger, der er forbundet med den nationale infrastruktur som transport, vand, affald, energi og kommunikation. Det slår Sweco fast i en ny dybdegående rapport.

”Et hensigtsmæssigt design af vores infrastruktur kan reducere både CO2-udledning og de tilhørende omkostningerne til et vist punkt. Men vi er nødt til at vove os længere ud, hvis vi skal nå nul-emissioner og tackle klimakrisen,” siger Lewis Barlow, som er Fellow of the Institution of Civil Engineers og Director of Carbon & Sustainability hos Sweco.

Teknologien er på vej
Ingeniørbranchen har gennem årtier udviklet sig i takt med den teknologiske udvikling. Nu er det på tide, at også ”carbon cost management” føjes til den udvikling, så branchen når til et punkt, hvor ​​designbeslutninger tidligt i anlægsprocessen kan tages på baggrund af både et projekts CO2-udledning og de omkostninger, der følger med.

”I Danmark står opførelse af byggerier og anlæg for 10 % af CO2-udledningen – men disse overskinner ofte den udledning, som projekterne står for, når de er færdige og i brug. Fx kommer 20% af vores årlige CO2 udledning fra energiforbruget i vores bygninger. For at forstå hele billedet, skal vi se på projekternes CO2-udledning i et totalperspektiv på samme måde, som vi ser på byggeprojekternes totaløkonomi,” fortæller Jonathan Leonardsen, som er ekspertleder for Urban Insight i Sweco Danmark.

Sweco udvikler lige nu teknikker, som ved hjælp af parametrisk design* og maskinel indlæring, kan opnå den optimale balance mellem CO2-udledning og omkostninger i et projekt. På sigt vil det blive muligt at bruge denne teknik til at optimere balancen mellem CO2-udledningen og omkostninger for ethvert projekt. I mellemtiden skal vi integrere CO2-styring i vores processer helt fra projekternes tidlige faser for at opnå så hensigtsmæssigt et design som muligt ift. CO2-udledning og omkostninger.

Rapporten ’C02 i infrastrukturen: Nøglen til klimakrisen?’ er den første rapport i en serie af Urban Insight-rapporter fra Sweco med temaet ’Climate Action’, hvor vores eksperter fremhæver specifikke data, fakta og den videnskab, som er nødvendig for at planlægge og opbygge sikre og robuste bymiljøer i fremtiden.

Læs hele rapporten her

*Parametrisk designer er en proces, hvor computeralgoritmer automatisk genererer løsninger, der opnår forudbestemte designparametre.