KANT arkitekter bliver en del af Sweco

/siteassets/nyheder/web_kant_nyhed_top.jpg

KANT arkitekter bliver en del af Sweco

2 marts 2020
Den anerkendte danske arkitektvirksomhed KANT arkitekter bliver en del af Sweco. Opkøbet gennemføres med en fælles vision om at udbygge Swecos førende position indenfor fuldt integrerede rådgivningsydelser. Med opkøbet styrkes især kompetencerne indenfor offentligt byggeri og strategiske partnerskaber.

Sweco fortsætter sin konsolidering i arkitektbranchen med opkøbet af den velrenommerede, danske arkitektvirksomhed KANT arkitekter. I januar 2018 købte Sweco Årstiderne Arkitekter. KANT arkitekter bliver fuldt integreret i den danske arkitektforretning, som fra i dag tæller mere end 300 medarbejdere.

Swecos arkitektforretning står i dag stærkt på markedet indenfor både offentligt og privat byggeri i Vestdanmark og privat by- og ejendomsudvikling i Østdanmark. KANT arkitekter har gennem de sidste mange år skabt en stærk position indenfor strategiske partnerskaber og både offentligt og privat byggeri i Østdanmark. Med opkøbet opnås en stærk og balanceret landsdækkende position på både det offentlige og private marked.

Opkøbet er en del af Swecos strategi om at være markedsledende på både det danske og det europæiske marked for arkitekt- og ingeniørrådgivning. Siden opkøbet af Årstiderne Arkitekter har vi været frontløbere på det danske marked indenfor integreret rådgivning. Jeg glæder mig til at fortsætte den rejse sammen med KANT arkitekter,” udtaler CEO i Sweco Danmark, Dariush Rezai.

Den samlede arkitektforretning vil fortsat være under ledelse af direktør, Torben Klausen.

”At få KANT arkitekter med ombord er et væsentligt bidrag til vores eksisterende forretning. KANT arkitekters tilgang til arkitektur er helt i tråd med den måde, som vi altid har skabt arkitektur på. Vi skaber evidensbaseret, æstetisk og bæredygtig arkitektur for alle,” udtaler Torben Klausen.

De to indehavere af KANT arkitekter Anders Bay Holm og Uffe Bay-Smidt, adm. direktør Morten Stahlschmidt, CFO Anders Holmstrup Moustgaard, akkvisitionsansvarlig Eva Bjerring

samt de to partnere Karl-Martin Buch Frederiksen og Sebastian Soelberg fortsætter som ledende medarbejdere i Swecos arkitektforretning.

”Med det nye ejerskab opnår vi den bedst mulige platform og forudsætninger for fortsat vækst og udvikling. Kravene til byggeriet stiger, og det samme gør kompleksiteten i vores projekter. Vi tror på, at fremtidens rådgivere skal bidrage med en simpel forretningsmodel, hvor alle kompetencer er samlet ét sted, og hvor vores kunder oplever, at det frem for alt er enkelt at gøre forretning,” udtaler indehaverne i KANT arkitekter.

Som følge af opkøbet vil KANT arkitekters 85 medarbejdere flytte sammen med Swecos arkitekter og ingeniører i Swecos hovedkontor i Ørestad under navnet ”KANT arkitekter – part of Sweco”.

For yderligere information:
Dariush Rezai
CEO, Sweco Danmark
T: +45 5214 7575
M: +45 4348 6111 
E: dariush.rezai@sweco.dk

Torben Klausen
Divisionsdirektør for Arkitektur, Sweco Danmark
T: +45 4018 3232
E: tk@aarstiderne.dk

Anders Bay Holm
Partner, KANT Arkitekter
T: +45 2222 9333
E: abh@kant.dk

Uffe Bay-Smidt
Partner, KANT Arkitekter
T: +45 2222 9328
E: ubs@kant.dk

Anne Aksglæde Stahl
Kommunikations- og marketingchef, Sweco Danmark
T: +45 2165 6455
E: anne.aksglaede@sweco.dk