Rigshospitalets nye nordfløj

Rigshospitalets nye Nordfløj er et byggeri, der fremmer helingsprocessen hos det enkelte menneske og samtidig optimerer effektiviteten og funktionaliteten til glæde for hospitalets personale og patienter. Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi kan indrette fremtidens hospital med fokus på både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Nordfløjens ca. 54.000 m2 er fordelt på syv etager og rummer i alt 209 sengestuer – heraf 196 enestuer med eget bad og toilet – 33 operationsstuer, et intensivafsnit, ambulatorier, billeddiagnostisk funktion samt optimale rammer til forskning.

”Vi glæder os over at indvie den nye Nordfløj, som markerer et stort skridt på vejen mod et endnu mere tidssvarende og rummeligt Rigshospital. Fra projektering til byggeproces har vi haft et konstruktivt samarbejde med arkitekter, ingeniører og entreprenører om indretning og design, arbejdsflow og patientbehov. Vi ser nu frem til at rykke ind i et sundhedsbyggeri af højeste standard, der er skabt til at imødekomme nutidens behov og fremtidens forandringer”, udtaler hospitalsdirektør for Rigshospitalet, Per Christiansen.

En innovativ udformning med flere fordele

Nordfløjen er designet i en iøjnefaldende zig-zag-form – inspireret af et kardiogram – der gennemskæres af én central hovedfærdselsåre. Den struktur gør det muligt for sundhedspersonalet at bevæge sig hurtigt fra A til B samtidig med at stillezoner og sengestuer er placeret, så de er trukket tilbage fra hovedfærdselsåren og ikke forstyrres af uvedkommende gennemgang.

Zig-zag-formen optimerer således hospitalets flow ved at lette sundhedspersonalets daglige arbejdsgange, den værner om patienternes privatliv og restitution og sidst, men ikke mindst, udnyttes det naturlige dagslys maksimalt, hvilket medfører energibesparelser, da behovet for kunstig belysning minimeres. Dagslys har været helt centralt for designet af bygningen, da optimal udnyttelse af dagslys både gavner patienter og giver bedre arbejdsforhold for medarbejdere.

En bygning med helende egenskaber

Den helende arkitektur har været et styrende princip på alle niveauer i udformningen af Nordfløjen. Store, glaspartier lader dagslyset flyde ind i bygningen og skaber sammenhæng mellem bygningens indre og Fælledparken, som ligger op ad bygningen. De grønne omgivelser og gennemlyste rum er tryghedsskabende, og sætter ro og nærhed for den enkelte patient og de pårørende i centrum. Resultatet er et hospitalsbyggeri, hvor det ganske enkelt er rart at opholde sig, og hvor patienterne får optimale betingelser for trivsel og restitution.

Udvalgte steder I Nordfløjen har patienter, pårørende og personale glæde af stedspecifikke kunstværker af Olafur Eliasson, Malene Landgreen og Erik A. Frandsen, som bringer farve og liv ind i bygningen og nedtoner de sterile hospitalsomgivelser. Værkerne er placeret i atrierne, og giver rummene en stærk identitet, der er synlig såvel indefra som udefra. Dermed bliver disse rum tydelige pejlemærker, som gør det nemmere at orientere sig i bygningen.

Nordfløjen er designet med grønne tage, som medvirker til at tilbageholde vand på området under store regnskyl.

Klar til nutiden – klar til fremtiden

Nye behandlingsformer og konstant digital innovation vil fortsat udfordre de eksisterende hospitalers rammer. Derfor er Nordfløjen bygget efter enkle principper, der giver stor fleksibilitet og plads til at justere til i forhold til morgendagens forandringer og nye behov – en langtidsholdbar, fleksibel løsning, der kan leve og forme sig efter fremtidens udvikling inden for hospitalsdrift.

Udformningen og indretningen af det markante byggeri er resultatet af et tæt samarbejde mellem LINK arkitektur, 3XN Arkitekter og Sweco. Desuden har landskabsarkitekterne Kristine Jensens Tegnestue og den tyske arkitektvirksomhed Nickl & Partner været samarbejdspartnere på byggeriet. Region Hovedstaden er bygherre på Nordfløjen.

Sweco står for alle ingeniørdiscipliner samt byggeledelse på den nuværende udvidelse af Rigshospitalet, som udover Nordfløjen tæller et nyt patienthotel og et P-hus.

Fotos: Adam Mørk