1. oktober 2021

Sweco opruster med flere bæredygtighedsspecialister

Kraftig efterspørgsel efter certificeret byggeri og bæredygtighedskompetencer i byggeriet kom-bineret med skærpede krav fra politisk side, betyder, at Sweco gearer yderligere op for bæredygtig-hedsindsatsen. Inden årets udgang har Sweco planer om at rekruttere op mod ti ekstra bæredygtig-hedsspecialister, ledere, konsulenter og auditorer til et team, der allerede i dag er Danmarks største på området.

Livscyklusvurderinger (LCA) og CO2-grænseværdier for nybyggeri over 1.000 kvadratmeter bliver en del af bygningsreglementet fra 2023. Grænseværdierne skærpes løbende frem mod 2030, men allerede nu breder interessen for LCA sig som en steppeild blandt landets bygherrer. Og med en eksponentiel udvikling i efterspørgslen efter certificeret byggeri giver det Sweco travlhed med grønne projekter som aldrig før.

”Vi oplever en markant forstærket vilje blandt nærmest samtlige af vores developere og bygherrer til at bygge mere bæredygtigt. Bæredygtighed er blevet en parameter i byggeriet, som ingen viger udenom. Både når det gælder nybyg og renovering. Når vi kobler det med CO2-krav til byggerierne fra politisk side, er der ingen tvivl om, at bæredygtighedskompetencer bliver ekstra efterspurgte i de kommende år. Derfor leder vi nu også efter yderligere bæredygtighedsspecialister og -ledere, der ønsker at blive en del af Danmarks største bæredygtighedsteam,” siger Christine Collin, der er teamleder for Bæredygtighed, Energi og Indeklima i Sweco.

Aktuelt 86 certificeringsprojekter

Det samlede, integrerede bæredygtighedsteam i Sweco tæller 55 ingeniører og arkitekter med speciale i bæredygtighed fordelt på Swecos kontorer over hele landet. Teamet har aktuelt 86 certificeringer i gang eller under opstart, og Sweco er i dag den rådgiver i landet med flest DGNB-certificeringer bag sig.

”Certificeret byggeri breder sig i alle sektorer og geografisk i hele landet, og vi har både de mindste projekter på 1.000 m2 og de største på over 100.000 m2. Vi certificerer især boliger, kontorer og skoler, og for Civica på Fyn skal vi certificere almene boliger, bl.a. ejendomme i Vollsmose,” forklarer Allan Hesselholt, teamleder for Swecos bæredygtighedsteamet i Jylland.

”Med den volumen og de erfaringer det samlede team repræsenterer, har vi et fantastisk stærkt fagligt miljø, som vi bygger viden ovenpå og videreudvikler i takt med, at krav og forventninger til et mere bæredygtigt byggeri stiger,” tilføjer Allan Hesselholt.

Krav om bæredygtighedsrapportering

Udover certificeringer og LCA arbejder Swecos bæredygtighedsteam også med totaløkonomi, cirkulært byggeri, FN’s verdensmål, socialt bæredygtigt byggeri og svanemærket. Dertil kommer EU’s taksonomi, som fra juli 2022 stiller krav til større virksomheder og finansielle markedsaktører om at redegøre for, om deres investeringer er bæredygtige eller ej.