- maj 2023
Sweco fortsætter fremgangen i årets første kvartal
En bred forretningsmodel, rekruttering af dygtige profiler og fokus på nye vækstmarkeder som pharma, levetidsforlængelse og bæredygtighedsydelser sikrer voksende ordrebeholdning for Sweco Danmark, der forsætter fremgangen fra 2022 ind i årets tre første måneder.
Sweco Danmark fortsætter med at vokse og udbygge positionen som førende arkitekt- og ingeniørrådgiver. Første kvartal viser, at vi bygger videre på de gode resultater, hvor vi leverer en omsætning på 448 mio. kr. mod 377 mio. kr. i første kvartal 2022, en indtjeningsevne (EBITA) på 14,9% (11,4%) og har en organisk vækst på 16%.
”I årets første kvartal ser vi fortsat god ordretilgang på tværs af vores forretning, der sammen med vækst inden for bl.a. pharma, energi, infrastruktur og bæredygtighedsydelser sikrer, at vi fortsætter vores fremgang. Vi har i samme periode accelereret rekrutteringen og har budt mere end 100 nye kolleger velkommen indtil nu. Vores ambition er at vokse med yderligere 200 kolleger inden årets udgang for at kunne løfte opgaverne og imødekomme den stigende efterspørgsel,” siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark.
For yderligere information
Morten Laasholdt
Kommunikationsdirektør