0 af 0 for ""

Ea Møller Lunn

  1. Oktober 2022

Sweco-direktør vil skabe Nordens førende digitale drifts- og forvaltningspartner

Swecos software- og rådgiverforretning er i dag til stede med rådgivning og softwareløsninger i samtlige af Danmarks 98 kommuner. Indenfor fem år skal denne markedsposition gælde hele Norden, hvis det står til den nyudnævnte direktør for forretningsenheden, Ea Møller Lunn.

33-årige Ea Møller Lunn er udnævnt som direktør for Swecos software- og rådgiverforretning ’Digital drift & forvaltning’. Forretningsheden, der omfatter 130 konsulenter og softwareudviklere, er specialiseret i at rådgive om og levere softwareløsninger indenfor forvaltning, drift og vedligeholdelse af kommunale aktiver. Sweco står bl.a. bag renovationsløsningen RenoWeb og vejvedligeholdelsesløsningen RoSy samt 15 andre softwareløsninger.

For at kunne gå efter markedslederpositionen i Norden har den nye direktør som det første gennemført en større omstrukturering af organisationen. Det sker for at fokusere forretningen på en mission om at gøre hverdagen nemmere for kunderne.

”I en situation, hvor kommunernes hverdag bliver mere kompleks pga. regulering, data compliance og krav om øget effektivitet og bæredygtighed, er det vores fornemmeste opgave at levere simple, men effektive løsninger og kompetent fagrådgivning, der gør hverdagen nemmere for vores kunder,” siger Ea Møller Lunn.

50 års erfaring

Digital drift & forvaltning i Sweco er baseret på en professionel teknologi- og softwareorganisation, som gennem 50 år har udviklet løsninger til kommuner, styrelser, regioner og virksomheder.

”Det er kombinationen af stærk fagrådgivning og intelligent softwareudvikling, der gør os attraktive i vores kunders øjne, og det er netop dén kombination, vi understøtter og udvikler med vores nye fokuserede retning og organisering,” siger Ea Møller Lunn.

Effektiv planlægning og drift

Ambitionen for Swecos software- og rådgiverforretning er løbende at drive og transformere måden at arbejde med teknologi, bæredygtighed og data i planlægning og drift af byer og samfund. Sammen med brugerne i kommunale forvaltninger udvikler forretningen softwareløsninger, som bidrager til mere miljøvenlige byer, et bedre klima og et renere miljø.

”Vi er en forretning baseret på stor faglig stolthed, og vi har et enormt fokus på at sikre tilfredse kunder. Det er vores motivation. Vores skærpede fokus skal bidrage til, at vi fortsat udvikler stærke softwareløsninger og leverer kompetent fagrådgivning for vores nuværende – og endnu flere nordiske kunder i fremtiden,” slutter Ea Møller Lunn.

For nærmere information:

Morten Laasholdt

Morten Laasholdt

Kommunikationsdirektør
Ea Møller Lunn

Ea Møller Lunn

Direktør / Digital drift & forvaltning