Hoffet kan se frem til tørre kældre på Amalienborg

Skybrudssikringen af Amalienborg og slotspladsen er et projekt ud over det sædvanlige. Nedgravningen af et skybrudsrør tværs over slotspladsen skal både tage hensyn til livgarder, kongelige flugttunneller og turister. Og så kan udgravningen måske også byde på et skelet eller to, hvilket vil bringe arkæologerne på banen.

Sidst himlen for alvor åbnede sig over København, var der en del kældre på Amalienborg og langs Bredgade, der blev oversvømmede. I de kommende år skal slotspladsen ved Amalienborg derfor i etaper graves op, for at gøre plads til det rør, som skal skybrudssikre pladsen, slottet og de omkringliggende palæer.

”Det her er et almindeligt projekt, men som foregår et helt særligt sted. Der er mange hensyn at tage, når man skal lave gravearbejde på så ikonisk et sted. Og det gør det til et rigtig interessant projekt. Det er for eksempel ikke så ofte, at et projekt kræver sikkerhedsgodkendelse af alle deltagerne, men tingene er lidt anderledes, når man graver i dronningens forhave,” fortæller Bo Bonnerup, der er projektleder hos Sweco.

Sweco har været rådgiver for HOFOR, som står bag projektet og står for projekteringen af projektet. Gravearbejdet er allerede så småt påbegyndt i Bredgade, og nu er entreprenøren, som skal stå for gravearbejderne fundet, og arbejdet går for alvor i gang i denne uge. MJ Eriksson A/S påbegynder anlægsarbejdet i Toldbodgade foran Dronningen og Kronprinsens palæer, hvorefter arbejdet bevæger sig ind på slotspladsen i løbet af 2019. Og i slutningen af 2019 burde området være tilbage i sin oprindelige form.

”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Sweco om at finde den bedste løsning på udfordringerne. Sammen har vi fået vendt hver en sten og tænkt os grundigt om i forhold til fremgangsmåde og valg af løsning, så vi sikrer, at projektet bliver gennemført på bedste vis, siger Helle Kay fra HOFOR.

Turister skal fortsat kunne besøge dronningen
Amalienborg Slotsplads er en af Danmarks mest besøgte turistattraktioner, særligt Den Kongelige Livgardes daglige vagtskifte tiltrækker mange nysgerrige øjne. Derfor har det været en central del af projektets planlægning.

”Arbejdet på slotspladsen er planlagt på en måde, så gardernes march forstyrres mindst muligt. I få perioder er vi nødt til at omlægge deres ruter en smule, for at vi kan komme til, men turisterne vil på intet tidspunkt blive snydt for en god oplevelse. Vi har haft en rigtig god dialog med både livgarderne, hoffet og Slots- og Kulturstyrelsen, som har gjort det muligt at planlægge projektet på den mest hensigtsmæssige måde,” fortæller Bo Bonnerup.

Slotspladsen vil derfor på intet tidspunkt være lukket helt af, men kun afskærmet i de områder, hvor der graves.

Drilske forhold, en kongelig flugttunnel og arkæologisk besøg
Projektet byder udover livgarderne på flere spændende udfordringer. Allerede under tilbudsgivningen var der overraskelser at finde. Her bød den sædvanlige risikovurdering af, hvilke forhindringer der kan være forbundet med anlægsarbejdet, nemlig på et lidt usædvanligt fund – en vaskeægte kongelig flugttunnel. Tunnelen er opført under Anden Verdenskrig, da kongen frygtede en nazi-kidnapning. Den var derfor en del af en omfattende plan for evakueringen af kongehuset.

Læs også på Ingeniøren.dk: Hemmelig tunnel afdækket under skybrudssikring af Amalienborg: Kongen frygtede nazi-kidnapning

”Der er som sædvanlig mange ting, vi på baggrund af risikovurderingen må tage hensyn til, som eksempelvis jordforhold og potentielle terrorrisici. Flugttunnelen var dog et af de sjovere fund, og løsningen er selvfølgelig lavet, så den kan bevares. Vi skal faktisk inden længe til at lave nogle prøvegravninger, så vi er helt sikre på dens placering, inden vi for alvor giver os i kast med anlægsarbejdet,” siger Bo Bonnerup.

Gennem Swecos indledende research fandt ingeniørerne frem til et meget gammelt nummer af Ingeniøren, der indeholdt oplysninger om en hemmelig tunnel bygget af danske modstandsfolk under krigen, som ses på illustrationen.

En anden forventet ”risiko” er arkæologiske fund, som potentielt kan betyde tidsmæssige tab. På grund af områdets historiske karakter vil der under hele anlægsperioden være en eller to arkæologer på byggepladsen, som når som helst kan stoppe arbejdet, hvis der skulle dukke skeletter eller et guldhorn frem.

Derudover har undergrunden under Slotspladsen også vist sig at skabe nogle drilske forhold. Der ligger nemlig ledninger og rør i to niveauer, hvilket betyder, at det nye skybrudsrør kun kan placeres i en meget smal lille passage i jorden. Derfor har ingeniørerne måttet tænke ud af boksen, når det kommer til løsninger og materialevalg.

”Vi har valgt et rør af glasfiber armeret polyester, også kaldet et GAP-rør, frem for det traditionelle betonrør. Da det område, røret kan placeres i, er så begrænset i størrelsen, er vi nødt til at udnytte pladsen bedst muligt. Med GAP-røret kan vi få den størst mulige diameter på røret, uden at det går ud over holdbarheden, da materialet er lige så stærkt som beton, selvom det er tyndere,” forklarer Bo Bonnerup til slut.