Grønland får miljørigtigt forbrændingsanlæg med hjælp fra Sweco

Qaasuitsup Kommune i Grønland har fået tilsagn på 6,7 mio. kr. til at levetidsforlænge og miljøopgradere affaldsforbrændingsanlægget i Aasiaat. Sweco har stået for at udarbejde den tekniske gennemgang og har sammen med kommunen skrevet ansøgningen til Selvstyret, der ligger til grund for tilsagnet.

Qaasuitsup Kommune i Grønland har fået tilsagn til at miljøopgradere deres forbrændingsanlæg i byen Aasiaat, som ligger i bunden af Diskobugten mod vest. Formålet er at sikre en mere effektiv og miljørigtig affaldsforbrænding. I dag udleder forbrændingsanlægget nemlig mange gange EU’s grænseværdier af dioxin og tungmetaller, hvilket er meget sundhedsskadeligt.
”Vi har i mange år været med til at rådgive på affaldsområdet i Grønland. I denne omgang stod vi for at lave en teknisk gennemgang af affaldsforbrændingsanlæggene i henholdsvis Aasiaat (Egedesminde) og Ilulissat (Jakobshavn). Det har givet kommunen mulighed for at søge om midler til at opgradere værkerne – både i forhold til miljø og levetid. I første omgang bliver det Aasiaat, som opgraderes, ” siger chefrådgiver Johnny Iversen fra Sweco.
Samlet set allokeres ca. 9 mio. kr. til anlægget i Aasiaat. De 6,7 mio. kr. er der givet tilsagn til af Selvstyret, og derudover skal kommunen selv bidrage med 2,3 mio. kr. Anlægget vil efter opgraderingen komme til at overholde EU’s grænseværdier for dioxin og tungmetaller. Opgraderingen af anlægget skal bredes ud over tre faser, som Sweco har udarbejdet en plan for i forbindelse med den tekniske gennemgang. Projektet skal igangsættes efter sommerferien 2016.

Fremtidsmuligheder for varmeforsyningen I dag produceres der fjernvarme til byerne fra kraftvarmeværkerne i Aasiaat og Ilulissat, som ejes af Nukissiorfiit (forsyningselskab), og affaldsforbrændingerne, som ejes af kommunen. Fjernvarmenettene hænger imidlertid ikke sammen hverken det ene eller det andet sted til trods for, at der eksempelvis i Aasiaat kun er få hundrede meter mellem dem.

”Dette er et aspekt, der i fremtiden skal kigges nærmere på i forhold til at skabe bedre sammenhæng i varmeforsyningen og affaldshåndteringen. I dag ses affaldsforbrændingsanlæggene primært som en måde at bortskaffe affald, og i mindre grad som en del af varmeforsyningen. Varmen produceres primært på kraftvarmeværkerne, hvilket resulterer i en stor mængde overskudsvarme fra affaldsforbrændingen, der går til spilde ved ikke i tilstrækkelig grad at tænke de to ting sammen. Affald bør i Grønland ses som en ressource og ikke blot som noget, der skal bortskaffes, ” slutter Johnny Iversen.