Energilagring som en service er nøglen til at reducere kulstofudledninger

Energilagring kan være en måde at afbøde klimaforandringerne på, men brugen heraf skal tredobles frem mod 2050 for at holde de globale temperaturstigninger under 2°C. Derfor er det nødvendigt at se på nye veje til, hvordan vi kan udbrede energilagring. At udbyde energilagring som en service kan være løsningen.

For at komme klimaforandringerne til livs er vi nødt til at gentænke hele vores energisystem. Her kommer energilagring uden tvivl til at spille en vigtig rolle. Globalt set lagrer man kun 3 procent af elektriciteten, og for at holde de globale temperaturstigninger under 2°C er det nødvendigt, at mængden af elektricitet, der lagres, øges fra 140 GW i 2014 til 450 GW i 2050.

I en ny Sweco-rapport bliver energilagring som en service fremhævet som et koncept, der potentielt kan ændre hele industrien. Rapporten undersøger muligheden for, at energilagring bliver gjort tilgængelig for folk i form af et månedligt eller årligt abonnement, på samme måde som vi er vant til med mobil-, film- og musikabonnementstjenester i dag. På den måde kan man undgå, at enkelte husholdninger skal foretage meget store engangsinvesteringer, og på denne måde bliver løsningen tilgængelig for så mange mennesker som muligt og ikke blot for de få.

”Hvis vi vil have befolkningen og organisationer til at benytte sig af energilagring, er vi nødt til at gøre det nemt og billigt at benytte. Energilagring som en service er en lovende løsning, som gør energilagring både nemt og billigt for den enkelte. Derfor håber vi, at flere beslutningstagere på politisk plan og i virksomheder også indser dette potentiale,” siger Maria Xylia, der er seniorkonsulent inden for energisystemer hos Sweco.

I rapporten bliver myter om batteriteknologi adresseret og udpeget som egentlige årsager til, at batterilagring endnu ikke har vundet indpas. Er geotermi kun tilgængeligt via en geyser i Island? Er transportabelt hydrogenlagring for farligt til, at vi overhovedet bør overveje det? Svaret på begge spørgsmål er nej.

”Hvis vi går og venter på, at det perfekte batteri pludselig dukker op, så skal vi højst sandsynligt vente længe. I mellemtiden vil vi have spildt dyrebar tid, som vi i stedet kunne have brugt på at afbøde klimaforandringerne. Det tog 40 år, før elektricitet blev udbredt i hjemmene, og det tog 10 år, før smartphones blev allemandseje – hvor lang tid skal vi vente på, at vores byer og samfund tager energilagring til sig? Personligt synes jeg, at tiden allerede nu er inde til at handle,” konkluderer Maria Xylia slutteligt.

Læs rapporten ”Beyond the Tipping Point: Future Energy Storage” for mere information om energilagring som en service, og hvad det kræver at implementere effektive energilagringsløsninger.

Læs hele rapporten her: Beyond the Tipping Point: Future Energy Storage – Urban Insight