- september 2021
Fokus på optimeret drift og lettere arbejdsgange med innovative it-løsninger
Digitaliseringsmessen21 afholdes på Odense Congress Center torsdag d. 30. september 2021 fra kl. 10.00 – 16.30.
Digitaliseringsmessen er et centralt forum for den offentlige digitalisering. Messen er platform for videndeling mellem leverandører, udviklere og chefer, ledere og medarbejdere i kommunerne og er arrangeret af KL, KITA og Borgerservice Danmark.
I Sweco udvikler vi måden, vi tænker teknologi, bæredygtighed og data ind i planlægning og drift af vores byer og samfund. Vi er funderet i teknologien, og vores vigtigste opgave er at forstå vores brugere og omsætte behov og ønsker til moderne it-udvikling. Det gør vi ved at bringe softwareløsninger på markedet, som er gennemtænkte, smarte og intuitive – og som bidrager til mere bæredygtige og miljøvenlige byer, bedre klima og renere miljø.
Vi er en professionel teknologi- og softwareorganisation, som gennem mange år har udviklet løsninger til kommuner, styrelser, regioner og virksomheder. Det har gjort os til én af de mest erfarne og fortrukne rådgivere på det danske marked.
Brugerinddragelse er en central del af vores forretning. Ved at invitere vores brugere med ind i maskinrummet gennem hele forløbet – fra idé til færdigt produkt og drift – sikrer vi, at vores produkter og ydelser konstant er relevante og skaber den ønskede værdi.
Kom og besøg vores stand og se nærmere på vores mange it-løsninger: Spatial Suite, RenoWeb og affaldssensorer, MiljøWeb, DriftWeb Skadedyr, JordWeb samt Bygningsaffald.