- Oktober 2022
EU-taksonomi og LCA-krav – hvordan gør vi byggeriet grønnere i praksis?
Torsdag d. 13. oktober stiller vi hos Sweco i Aarhus skarpt på udfordringerne, potentialerne og fremtidsudsigterne.
Præmisserne for at bygge og besidde ejendomme i Danmark ændrer sig markant.
Fra nytår 2023 skal investorer og store virksomheder rapportere, hvor grønne deres ejendomme er ifølge EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed. Samtidig indføres allerede per 1. januar et konkret CO2-loft til nybyggeri større end 1.000 kvadratmeter som en del af de obligatoriske livscyklusvurderinger (LCA) i Bygningsreglementet. Begge dele sætter store krav til ejendomsbranchens aktører.
Hvordan skal du som ejendomsbesidder håndtere de kommende krav, hvad er de typiske udfordringer og områder, du skal være særligt opmærksom på – og hvordan vil klimakravene påvirke fremtidens nybyggeri og renovering af den eksisterende bygningsmasse?
Med udgangspunkt i konkrete cases giver Sweco til dette arrangement indblik på de kommende klimakrav og lovgivningen og debatterer udfordringerne, potentialerne og fremtidsudsigterne.
Program
EU-taksonomi
Alexander Kaae Peterson, Facility Manager, Cobblestone Facility Management A/S
Dokumenterbare krav, der kan understøtte EU-taksonomien
Amal El-Kaswani, Teknisk konsulent, Green Building Council Denmark
Dansk Byggeri anno 2023
Allan Hesselholt, Teamleder & Senior specialist Bæredygtighed, Sweco Danmark
Paneldebat og spørgsmål
Alexander Kaae Peterson, Amal El-Kaswani og Allan Hesselholt. Moderator: Xenia Duffy, zeal
Praktisk information
Hvornår: Torsdag den 13. oktober, 15-17.30
Hvor: Sweco, Willemoesgade 13, 8200 Aarhus N.
Tilmelding: Arrangementet er gratis og er relevant for investorer, forvaltere, entreprenører og bygherre. Der er begrænset antal pladser. Er du interesseret i at deltage, så ræk ud til rikkemork.emtekjar@sweco.dk senest 7. oktober.
Efter debatoplægget vil der være et glas vin og snacks samt mulighed for uformel networking.