- juni 2023
Præsentation af Swecos LCA-database
Klimapåvirkning fra 100 beregnede byggeprojekter. Hvad er det erfarede klimatryk – og hvor skal vi hen?
På baggrund af data fra mere end 100 beregnede byggeprojekter på tværs af kontorer, daginstitutioner, skoler, boliger, plejehjem, sports- og produktionsfaciliteter lancerer Sweco en helt ny og åben LCA-database. Her har vi samlet og struktureret et omfattende overblik til at forstå og formidle de enkelte delelementers indflydelse på klimabelastningen fra byggebranchen på typologi-, projekt- og bygningsdelsniveau holdt op mod de gældende CO2-grænseværdier fra bygningsreglementet (2023).
Vi præsenterer LCA-databasen og giver et unikt indblik i resultaterne og tendenserne inden for byggeriets CO2-belastning til arrangementet ’Netværk og Videndeling’ på vores kontorer i Aarhus, København, Herning, Kolding og Aalborg.
Arrangementerne er gratis og er relevant for investorer, forvaltere, entreprenører, arkitekter, bygherrerådgivere og private/offentlige bygherre. Efter oplæggene vil der være et glas vin og snacks samt mulighed for uformel networking.