Ekspert: Stormen i 1999 førte høj forsyningssikkerhed med sig

I den seneste Urban Insight rapport er en af hovedanbefalingerne, at elnettet skal kabellægges i jorden. Dette skal skabe høj forsyningssikkerhed og minimere risici ved de voldsomme vejrhændelser, der kan følge med klimaforandringer. Danmark er et af de lande, der i høj grad har gjort dette, efter konsekvenserne blev synlige – men måske kan vi alligevel forvente lidt flere strømafbrydelser i fremtiden.

For at sætte rapportens anbefalinger i en dansk kontekst har vi fået Swecos chefrådgiver Sigurd Bunk Lauritsen til at fortælle den danske forsyningssikkerhedshistorie med udgangspunkt i en af de store afgørende begivenheder – stormen i 1999.

Stormens effekt
Den voldsomme december storm Adam tilbage i 1999 viste, at det danske elnet var sårbart, da mange luftledninger blev revet ned, hvilket afbrød strømmen for tusindvis af husstande. Op mod 440.000 husstandes elforsyning var berørt af stormen. Dette ledte til en beslutning om, at alle el-distributionsledninger skulle kabellægges. Det vil sige, at luftledninger skulle graves ned under jorden for at sikre Danmark mod lignende vejrhændelser i fremtiden. Det er netop dette, der sættes fokus på i den seneste Urban Insight rapport, fordi vi med fremtidens klimaforandringer kan forvente kraftigere storme og flere stormflodshændelser. Alt sammen noget, der truer vores forsyningsinfrastruktur, herunder el-nettet.

Høj dansk forsyningssikkerhed
Når det gælder forsyningssikkerhed, rangerer vi i Danmark blandt de bedste, vi er rent faktisk blandt de fem bedste lande i verdenen med en forsyningssikkerhed på mere end 99,99%. Reelt svarer det til, at hver dansker i gennemsnit ikke har strøm i kontakten i 20-25 minutter over et normalt år. En af årsagerne til det er netop den store indsats, der kom som følge af stormen i 1999, hvor man samtidig med kabellægningen moderniserede nettet. Det betyder, at vi har et meget moderne net i Danmark med blandt andet nye ledninger og kabelskabe på gadeniveau, hvilket igen bidrager til meget få fejl. Derudover har man i dele af landet opbygget nettet som ”ringnet”, hvilket kan være en fordel, hvis der sker afbrud på en kabelstrækning eller en transformer. Med ringnet kan el-selskaberne sikre forbindelser til alle eller næsten alle kunder via andre knudepunkter på nettet. Derfor oplever vi sjældent nedbrud på mere end få minutter, når de endelig sker.

Andre vigtigere faktorer er de forbindelser, vi har både internt i Danmark, men også til vores nabolande.

Læs også: Elektrificeringen af varmeforsyningen gør os sårbare over for strømafbrydelser

Det er dog vigtigt at pointere, at der stadig vil være luftledninger at finde i det danske landskab, da alle transmissionsledninger stadig er luftbårne. Det drejer sig som udgangspunkt om højspændingskabler på 400 kilovolt, da det teknisk-økonomisk er en udfordring at grave dem ned. Kabler på 132 kilovolt er i dag gravet ned i dele af landet, og ifølge de nuværende planer skal alle graves ned.

Stormflod som en anden trussel
De hyppigere stormfloder, som vi eksempelvis oplevede i januar, åbner op for en anden trussel, nemlig kortslutninger af kabelskabe og derved kortslutning og afbrydelse af dele af nettet. Truslen er meget lokal og vil oftest kun berøre et lille område og de relativt få forbrugere, der er koblet op på kabelskabet, der oversvømmes. Selvom truslen oftest er lokal kan det være til stor gene at blive afbrudt, og man forsøger derfor at sikre nettet så godt som muligt samtidig med at man tager samfunds- og selskabsøkonomiske hensyn. Derfor arbejder man i dag også på at klimasikre el-nettet ikke kun mod storme, men også mod oversvømmelser og langvarige tørkeperioder.

Asset Management - den nye trend
Det er også værd at nævne en af de nyere trends, som påvirker forsyningssektoren – asset management. Vi arbejder eksempelvis med at implementere asset management i energisektoren, hvor vi ud fra en gennemgang og analyse af forsyningsnettene definerer de mest kritiske punkter; altså hvor nedbrud eller fejl vil have store konsekvenser, og hvilken risiko for nedbrud man vil kunne acceptere i forskellige dele af nettet og til forskellige kundegrupper. Det betyder, at der laves fokuseret vedligehold, der tager hensyn til, hvor kritisk udstyret er, eller hvor kritisk det er at afbryde et forbrugspunkt. Eksempelvis vil der være mere fokus på at sikre hospitaler frem for almindelige husstande. Det er derfor en prioriteret indsats, som måske vil betyde, at en almindelig husstand i fremtiden vil opleve lidt flere strømafbrydelser eller lidt flere afbrudte minutter per år Til gengæld vil det blive billigere at drive elnettet, hvilket vil give besparelser på alle danskeres elregninger.

Urban Insight rapporten
Vil du vide mere om, hvordan andre lande arbejder med forsyningssikkerhed og risikohåndtering ved strømafbrydelser, kan du læse den fulde Urban Insight rapport.

Cookie- og privatlivspolitik

Websitet anvender cookies, der hjælper med at indsamle oplysninger om besøgende på sweco.dk. Sweco bruger oplysningerne til at forstå, hvordan besøgende bruger websitet og til at kunne foretage nødvendige forbedringer. De cookies, som bruges, er ikke personlige data. Hvis du ikke vil acceptere Swecos cookiepolitik, kan du deaktivere den i din browser. Du vil dermed kunne besøge Swecos website uden at dit besøg bliver overvåget.