0 af 0 for ""

VVS-/ventilationsingeniør til nyt integreret team af ingeniører og arkitekter

Ansøgningsfrist

2021-10-31

Jobtitel

VVS Ingeniør

Lokation

København

Er du en dygtig VVS-/ventilationsingeniør der har erfaring fra entreprenør – eller rådgiverbranchen? Drømmer du om at arbejde med integreret rådgivning og spændende projekter inden for renovering på det almene boligområde? Så er denne stilling måske noget for dig.  

Integreret rådgivning og spændende projekter

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af vores nye integreret team, hvor du bliver din faglighed, og kan udfolde dig på dit faglige område indenfor VVS, men også igennem det tværfaglige samarbejde med andre fagligheder. Vi bestræber os på at give dig de bedste rammer for din personlige og faglige udvikling, og du vil få masser af mulighed for sparring med vores dygtige VVS team. Du bliver en del af et team, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab. Du vil således få stor medindflydelse i din egen faglige udvikling i tæt samarbejde med nærmeste leder. Du vil også opleve, hvordan den integrerede rådgivning for alvor er slået igennem, og et team der indeholder både arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde.

Som projekterende VVS-ingeniør vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver bl.a. indbefatte:

  • Fagprojektledelse
  • Design og beregning af VVS-installationer
  • Design og beregning af ventilation
  • Indeklimasimuleringer
  • Energiberegninger

Den brede kontaktflade i stillingen, betyder at du får tæt dialog og samarbejde med både kolleger og kunder.

Det du kan allerede

Vi forestiller os, at du er uddannet diplom-, civilingeniør eller lignende og kommer med et par års erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen.

Du er også i stand til at arbejde selvstændigt med projektering af tekniske installationer, og er en god sparrings- og samarbejdspartner for dine kolleger med en positiv og konstruktivtilgang til samarbejde.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne sundhedshuse mm. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Du kan kontakte teamleder Ask Abildgaard på tlf. +45 22 22 93 61, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 31/10-21.

Ask Abildgaard

Projekteringsleder / Kompetenceleder for Integreret rådgivning / Bygningskonstruktør

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.