VVS-/ventilationsingeniør til integreret team af ingeniører og arkitekter
Er du en dygtig VVS-/ventilationsingeniør og har erfaring fra entreprenør – eller rådgiverbranchen? Drømmer du om at arbejde med integreret rådgivning og blive en del af projektteams der arbejder med boliger, skoler og transformations projekter? Så er denne stilling måske noget for dig.
Integreret rådgivning og spændende projekter
Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af vores integreret team, hvor du bliver din faglighed, og kan udfolde dig på dit faglige område indenfor VVS, men også igennem det tværfaglige samarbejde med andre fagligheder som du vil sidde side om side med.
Vi bestræber os på at give dig de bedste rammer for din personlige og faglige udvikling, og du vil få masser af mulighed for sparring med vores dygtige VVS-team i vores Byggeridivision. Du bliver en del af et team, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab.
Du vil således få stor medindflydelse i din egen faglige udvikling i tæt samarbejde med nærmeste leder. Du vil også opleve, hvordan den integrerede rådgivning for alvor er slået igennem, og et team der indeholder både arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde.
Som projekterende VVS-ingeniør vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver bl.a. indbefatte:
- Fagprojektledelse
- Design og beregning af VVS-installationer
- Design og beregning af ventilation
- Indeklimasimuleringer
- Energiberegninger
Den brede kontaktflade i stillingen, betyder at du får tæt dialog og samarbejde med både kolleger og kunder.
Erfaren og løsningsorienteret holdspiller
Vi forestiller os, at du er uddannet diplom-, civilingeniør eller lignende og kommer med et par års erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen.
Du er i stand til at arbejde selvstændigt med projektering af tekniske installationer, og er en god sparrings- og samarbejdspartner for dine kolleger med en positiv og konstruktivtilgang til samarbejde.
Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne sundhedshuse mm.
Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakt Steffen Salbo på tlf.: +45 4282 1325 mail steffen.salbo@sweco.dk.
Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 28. januar 2024. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Vi forener det målbare og det mærkbare
Vi er 260 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense.
Ud fra en viden om menneskers ønsker, drømme og behov skaber vi rammer for liv og fællesskaber. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning og landskabsarkitektur.
Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Sammen fungerer vi som én integreret rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.