0 af 0 for ""

VVS-ingeniør til vores tværfaglige team i Kolding

Ansøgningsfrist

2023-03-12

Jobtitel

VVS-ingeniør, Kolding

Lokation

Kolding

Har du lyst til at arbejde med energi, indeklima, VVS- og ventilations projekter og samtidig blive en del af vores division Byggeri Vest? Så er du måske vores næste kollega. Til vores byggeriafdeling i Kolding, søger vi netop dig.

Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for energi, indeklima, vvs- og ventilation, og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

“Vi har, i Kolding, samlet mange dygtige kolleger fra forskellige discipliner i et stort tværfagligt team, hvor det er en helt naturlig del af hverdagen at udforske nye ideer sammen. Som VVS-ingeniør kan/skal du bidrage med dine egne tanker inden for de forskellige fagområder, som fx cirkularitet, energibesparelse, ventilation og meget mere,” fortæller teamleder Esben Molsted.

Vi søger en engageret og nysgerrig VVS-ingeniør til vores tværfaglige byggeriteam i Kolding

Lige nu søger vi en VVS-ingeniører til vores byggeriteam i Kolding, der er en del af vores division BYGGERI Vest, hvor vi skaber attraktive og velfungerende byggerier, der er sunde og trygge at bo og opholde sig i. Ligeledes sikrer vi, at byggeriet er gennemtænkt i forhold til indeklima, dagslys, akustik, bæredygtighed, tekniske installationer og brandforhold samt den efterfølgende bygningsdrift. Som førende inden for integreret rådgivning arbejder vi tæt sammen med vores arkitekter på både offentlige og private byggerier.

Du bliver en del af vores tværfaglige team i Kolding, hvor vi pt. sider 16 medarbejdere, heraf er 3 vvs/ventilationsingeniører. Det faglige niveau er højt i vores team, og sparring med de øvrige VVS-afdelinger i landet giver os endnu flere kræfter. Du vil blive en del af et socialt miljø – hvor den uformelle og ligefremme tone præger teamet og arbejdskulturen.

Vi søger til vores kontor i Kolding, men ligegyldigt hvor du sidder er du sikret en hverdag med masser af samarbejde og idéudveksling på tværs af øvrige kontorer. På alle lokationer har vi nemlig samlet vores arkitekter, ingeniører, konstruktører i dynamiske tværfaglige teams.

Dine arbejdsopgaver

Som VVS-ingeniør vil du blive ansvarlig for:

  • Projektering af vvs og ventilationsopgaver, store som små
  • Energirammeberegninger
  • Indeklimasimuleringer, lysberegninger mm.
  • fagleder på vvs på lidt større projekter
  • udarbejdelse af kloakprojekter

Om dig

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver, et meget uformelt miljø med højt til loftet og hvor et godt grin er med til sikre at hverdagen bliver en leg. Vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Du er faglig dygtig, brænder for faget og har det drive, der kræves i vores firma, hvor ansvaret og beføjelserne er fordelt decentralt og helt ude på projekterne. For os er det allervigtigste, at vi leverer det projekt kunden efterspørger, og at alle projektmedarbejdere deltager i den tværfaglige dialog. Du får ansvar for projektering af vvs og ventilation og fagtilsyn, inden for såvel nybyggeri og renovering.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet diplom-, civilingeniør eller lignende og har fra 0 – 3 års erfaring fra rådgiverbranchen
  • Er klar til både at sidde med større, komplekse projekter men også gerne har mod på ombygningsprojekter, renoveringsopgaver o. lign.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt med projektering af tekniske installationer og er en god sparrings- og samarbejdspartner for dine kolleger med en positiv og konstruktiv tilgang til samarbejde.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 12. marts 2023.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder Esben Molsted på mail: esben.molsted@sweco.dk eller tlf. nr.: 27237894.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap