0 af 0 for ""

Vindanalytiker Havvind

Ansøgningsfrist

2023-01-08

Jobtitel

Vindanalytiker, havvind

Lokation

Hele landet

Har du lyst til at arbejde med produktionsanalyser og layout af vindmølleparker, både under projektudvikling og analyser af produktion i driftsfasen og blive en del af vores division Infrastruktur, vand og miljø, så er du måske vores næste kollega.

Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for anlæg og infrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

“Hvis du synes at 378 km/t er i orden og ikke er bange for mere fart på, så er du den holdspiller som sammen med vores andre eksperter fra forskellige discipliner vores teams, hvor det er blevet en helt naturlig del af hverdagen at udforske nye ideer sammen. Så du kan bidrage med dine egne tanker inden for forskellige områder, som fx cirkularitet, upcycling, energibesparelse og meget mere,” fortæller teamleder Peter Munk.

Infrastruktur, vand og miljø

I divisionen Infrastruktur, vand og miljø er vi cirka 450 kolleger fordelt på afdelinger i København, Odense, Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg.

Vi dækker alle de klassiske ingeniørdiscipliner indenfor anlæg og infrastruktur som konstruktioner i stål og beton, tilstandsvurderinger, projektering af veje, broer, havne og jernbaner, bygherrerådgivning, byggemodning samt geoteknisk rådgivning på alt fra jernbaner, vindmøllefundamenter, bro- og vejprojekter til erhvervs- og boligbyggeri.

Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og detailprojektering, tilsyn og byggeledelse til drift og vedligehold og tilbyder vores kunder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt.

Teamet

Vi søger en med som kan rådgive og vejlede vores kunder layout og produktion under projektudvikling og kunne lave due diligence og performance analyse af vindmøller i driftsfasen

Sammen med resten af vindteamet er det vores mål at kunne opbygge og levere en markant indsats i den grønne omstilling, frem mod en helt bæredygtig verden.

Vi søger over hele landet, og ligegyldigt hvor du vælger at arbejde, er du sikret en hverdag med masser af samarbejde og idéudveksling. På alle lokationer har vi nemlig samlet vores arkitekter, ingeniører, konstruktører og mange andre kloge hoveder i tværfaglige teams.

Dine arbejdsopgaver

Som vores performance specialist vil du blive ansvarlig for at:

– Rådgive om park layout, Wake beregninger, Micrositing

– Lede projekter samt deltagelse i møder og stå for afrapportering

– Vejlede om produktionsoptimeringer af allerede opsatte møller

– Assistere kunder med valg af møller

– Opgaveløsning med teknisk indsigt

– Lave Due Diligence projekter på vindmølleparker i forbindelse med M&A projekter.

Om dig

Du har skarpe analytiske evner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

– Har relevant uddannelse og erfaring inden for området

– Kendskab til WindPro

– Erfaring indenfor rådgiverbranchen – nok til, at du har styr på projekternes forskellige faser og kan spotte eventuelle udfordringer, inden de finder sted.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 8. januar 2023.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder Peter Munk på mail: peter.munk@sweco.dk.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Peter Munk

Markedschef / Offshore

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap