Vi søger erfaren El-ingeniør til København
Ønsker du at være en del af markedets stærkeste team indenfor eksisterende byggeri og drift?
Vil du have spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig både fagligt og personligt? Sweco har travlt med mange spændende opgaver og styrker derfor teamet i København med endnu en erfaren El Ingeniør til mangfoldige opgaver bredt indenfor byggeri.
Om os
Sweco er Danmarks største virksomhed inden for rådgivning omkring eksisterende byggeri og drift af installationer, hvor vi i dag består knap 200 kolleger. Vi har markedsledende specialistkompetencer inden for tekniske installationer, bygninger & konstruktioner samt ejendomsudvikling. Sweco hjælper en bred vifte af kunder, herunder produktionsvirksomheder, kunder i pharma-industrien, større ejendomsbesiddere og offentlige kunder. Behovet for renovering og levetidsforlængelse af eksisterende byggeri er steget markant på grund af krav om mere bæredygtigt byggeri, og Sweco ønsker at fastholde og udbygge deres markedsledende position.
Kunder tæller bl.a. Novo Nordisk, Radiometer, KU, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme og Carlsbergfondet samt flere kommuner.
Du får mulighed for at komme med på en spændende vækst og udviklingsrejse
Lige nu er Sweco inde i en meget spændende udvikling og oplever en stor tilgang af opgaver, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en afdeling, der indtager en nøglerolle i markedet.
I EL-teamet arbejder Sweco meget bredt indenfor eksisterende byggeri. De beskæftiger sig med alle typer af el-opgaver indenfor rådgivning, projektering, renovering, fagprojektledelse, teknisk byggeledelse, tilsyn og kvalitetssikring.
Om dig
Du er en holdspiller, og du er god til at samarbejde og kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du kan arbejde selvstændigt med projekterne – herunder analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger. Du er struktureret og løsningsorienteret, og du har mod på at bidrage med dine egne input og gode idéer til løsning af konkrete problemstillinger. Når opgaverne er mange og udfordrende mister du ikke overblikket.
Du kan lide afveksling i dine opgaver, du er god til at samarbejde med dine kolleger og kunder. Generelt er du god til at skabe et solidt netværk i branchen, og du går gerne forrest i markedet.
Helt konkret forestiller vi os, at:
- Du er stærkstrømsingeniør, el-installatør eller maskinmester, gerne med supplerende baggrund som elektriker
- Du har erfaring med bygningsinstallationer generelt. Herunder lys- og kraftinstallationer, ABA og lidt CTS/BMS
- Du har solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for el-installationer samt projektering efter DS/HD 60364 og MOLIO BIPS
- Du har kendskab til programmer som ABBdoc, DIALux, SIMARIS, PCSCHEMATIC, PowerFactory
- Du har kendskab til- eller ønsker at arbejde med digitale værktøjer herunder 3D-projektering i Revit
- Erfaring indenfor projektering af mellemspædingsanlæg (transformerstationer, koblingsanlæg, 10kV kabler) vil blive vægtet positivt.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge i dag eller senest d. 21. april 2024.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Claes Milsø på mail: claes.milso@sweco.dk eller tlf. nr. 42821276.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.900 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.