Vi søger bygningskonstruktører til Sweco Architects i Herning
Vores tegnestue i Herning oplever i øjeblikket en massiv efterspørgsel. Det gør, at vi har brug for bygningskonstruktører til at varetage de mange nye spændende opgaver.
Du er engageret og kvalitetsbevidst
Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt, både internt og i forhold til de involverede parter, og naturligvis også overfor kunden. Hos os er kunden i centrum – vi stræber efter at være tæt på kunden i hele processen, så vi sikrer, at vi udarbejder gode løsninger og skaber værdi for kunden og brugerne. Derfor søger vi dig, hvis du har engagement og lyst til at arbejde i et levende arbejdsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og daglig sparring vægtes højt.
Desuden kan man sige om dig, at:
– Du er uddannet bygningskonstruktør
– Du er kvalitetsbevidst og kan videreføre en idé til færdigt byggeri
– Du er ambitiøs og ønsker at videreudvikle dine kompetencer
Om os
Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, således, at vi supplerer og styrker hinanden i projektarbejdet og bringer den enkeltes ekspertise i spil, for at sikre kvalitet og værdi. Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt. Vi sætter os i førersædet og stræber efter altid at være tæt på vores kunder og bygherrer i hele processen, så vi sikrer at gode løsninger føres helt til ende. Vi vægter det sociale fællesskab højt og har en stærk tradition for fælles arrangementer – både fagligt og festligt.
Sweco Architects er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med over 300 ansatte og mere end 35 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vi er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.
Sådan søger du stillingen
Du kan kontakte Jesper Knudsen på tlf.: 9628 0830 eller Jesper Dufke på tlf.: 9628 0841, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV samt øvrige relevante dokumenter snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.