Ventilationsspecialist til Eksisterende Byggeri & Specialer

Ansøgningsfrist

2025-02-23

Jobtitel

Ventilationsspecialist

Lokation

København

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø og arbejde med udfordrende ventilationsopgaver? Ønsker du at arbejde med optimering og udvikling af ejendomme i drift ud fra et teknisk og energimæssigt perspektiv? Har du markedskendskab og kan du skabe og vedligeholde et stærkt netværk? Så er det måske dig, vi søger!

Du bliver en del af Danmarks største afdeling for ingeniører og specialister, der tilbyder rådgivning indenfor projektering, implementering og drift af tekniske installationer i bygninger. Vi har et særligt fokus på renovering af eksisterende ejendomme og har markedsledende specialistkompetencer inden for HVAC, CTS, El, Commissioning og energioptimering. Vores kundebase spænder bredt fra store private virksomheder til kommuner og større ejendomsbesiddere. Afdelingen er i kontinuerlig vækst og vi arbejder på at skabe de bedste rammer for fortsat udvikling af vores projektportefølje og services.

Du bliver en del af markedets stærkeste afdeling indenfor eksisterende byggeri og installationer

Hos os får du mulighed for at arbejde både selvstændigt og i teams med komplekse og udfordrende ventilationsopgaver indenfor projektering, granskning, tilsyn og drift. Vores projektportefølje spænder fra mindre rådgivningsopgaver til store tværfaglige projekter. På store projekter arbejder vi ofte på tværs af faggrupper, bestående af specialister med spidskompetencer indenfor komplekse bygninger og installationer. Fælles for alle opgaver er, at vi udfører dem i tæt relation og nærhed med vores kunder.

De primære ansvarsområder og opgaver vil være:

  • Projektering af ventilationsløsninger fra start til mål
  • Granskning af projektmateriale indenfor ventilation
  • Driftsrådgivning indenfor ventilation
  • Fejlfinding ved fysisk besigtigelse og gennemgang af projektmateriale
  • Driftsoptimering af ventilationssystemer i eksisterende byggeri
  • Fagtilsyn og test af ventilation
  • Teknisk rådgivning i samarbejde med kolleger i større projekter på tværs af organisationen

Ventilation er dit speciale, men kompetencer inden for øvrige HVAC-områder vil være en fordel, herunder VVS, Køl og Varme

Du vil blive tilknyttet vores kontor i Ørestaden, København og vil primært have opgaver i Storkøbenhavn og Sjælland.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men vi forventer, at du har solid erfaring indenfor ventilation.

Derudover forestiller vi os, at du har følgende:

  • Min. 10 års erfaring fra rådgivnings- eller entreprenørbranchen
  • Erfaring med renovering af HVAC, og i særlig grad ventilation i eksisterende byggeri
  • Erfaring med pharma, industri og eller fredede/bevaringsværdige bygninger er en fordel
  • Bekendt med de øvrige installationer i bygninger og deres samspil med ventilation
  • Kendskab til CTS-systemer og commissioning
  • Erfaring med projektledelse er en fordel

I stillingen vil kontakten og samarbejdet med kolleger, og kunder være en vigtig del af jobbet, og det er derfor en fordel, at du trives i en udadvendt rolle og har gode kommunikationsevner i såvel dialog, som på skrift. Har du evner for at skabe din egen ”forretning i forretningen” via direkte kunderelationer, vil dette også vægtes positivt.

Vi tilbyder dig

At blive en del af en afdeling, hvor vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er store personlige udfoldelsesmuligheder. En afdeling, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform, fleksibilitet og tætte kollegaskab.

At blive en del af en international virksomhed med stor professionel tyngde og mange muligheder for at arbejde tværfagligt med engagerede og løsningsorienterede kollegaer. En arbejdsplads, der sikrer de bedste betingelser for at udnytte dit og dine kollegaers fulde potentiale og kreativitet, og med et klart fokus på sammen at skabe innovative løsninger, som sikrer en bæredygtig fremtid.

Interesseret?

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Anders Biehl på anderskoblauch.biehl@sweco.dk eller tlf.: +45 4282 1972.

Send dit CV og andre relevante dokumenter via det angivne link. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at ansøge hurtigst muligt.

Transforming Society Together

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

 

 

 

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.