0 af 0 for ""

Tilbudspartner – kan du sikre, at vi skriver de vindende tilbud?

Ansøgningsfrist

2021-06-13

Jobtitel

Tilbudspartner

Lokation

København, Aarhus, Kolding, Aalborg, Odense

Kan du holde den røde tråd, finde ind til sagens kerne og formidle det komplekse på forståelig vis?

Som vores nye tilbudspartner får du her en spændende mulighed for at blive udfordret i krydsningen mellem tunge fagtermer, dedikerede ingeniør-kolleger og let forståelig tekstformidling. Du kommer med helt fra den spæde start af de store spændende projekter, hvor pennen skal spidses og rammerne sættes.

I divisionen Infrastruktur, Vand og Miljø beskæftiger vi ca. 350 dedikerede medarbejdere inden for næsten alle ingeniør-discipliner. Vi er rådgivere på nogle af de helt store miljø- og infrastrukturprojekter i Danmark samt udenlandske projekter, hvor vores solide kompetencer også kommer i spil i andre Sweco-lande.

Du har en skarp pen, og sikrer at vi skriver de bedste tilbud

Som tilbudspartner i divisionen vil du få en aktiv rolle i at skrive prækvalifikations- og tilbudsmateriale i tæt samarbejde med den tilbudsansvarlige afdelingschef og fagspecialister. Du bliver en værdifuld sparringspartner, idet du sikrer, at vores budskaber kommer tydeligt og forståeligt igennem til modtageren, når teknisk tungt ingeniørfagligt indhold skal formidles skriftligt og den røde tråd skal holdes hele vejen igennem tilbuddet. Med kompetent og kreativ formidling vil du omsætte vores strategi og key selling points til den gode historiefortælling, der taler direkte ind i kundens behov og opfylder udbudsbetingelserne. Dit øje for detaljen og flair for formidlingen, bliver den afgørende brik, der gør at valget falder på Sweco hver gang.

Dine primære opgaver vil derfor omfatte at:

– Samarbejde med tilbudsledere og tilbudskoordinatorer samt assistere tilbudsprocesserne ved at skrive og reviewe PQ- og tilbudsmateriale med skarpt fokus på kundens behov og udbudsbetingelser

– Holde overblikket over tilbuddets delelementer, så både helheden og detaljen tilgodeses og står sprogligt og visuelt skarpt

– Formidle og dosere teknisk kompliceret ingeniørfagligt indhold til let forståelige vendinger

– Bidrage til samt sikre udarbejdelsen af referencer og tilpasningen af CV’er i forbindelse med tilbud

– Sikre, sammen med resten af tilbudsteamet, at procedurer og aftaler overholdes i forhold til vores interne tilbudsproces

– Deltage på interne reviews af tilbud og give feedback til øvrige deltagere

Engageret og skarp kommunikator med vindermentalitet

Vi forestiller os at du har branchekendskab og skarpe kommunikationsevner – også på engelsk. Din uddannelsesbaggrund kan være bred – f.eks. indenfor skriftlig kommunikation – men det vigtigste er at du:

– Er vedholdholdende og er god til at bygge relationer

– Ikke er bange for at udfordre bidragsydere, hvis det er det rigtige for tilbuddet

– Har vindermentalitet og gerne vil løfte barren for kvalitet

 Du bliver en del af et tilbudsteam med dygtige tilbudsspecialister

Tilbudsteamet består af 8 dygtige tilbudsmedarbejdede som arbejder målrettet på hele tiden at blive bedre og optimere vores måde at udarbejde tilbud på. Vi tror på, at dét at skrive tilbud, er en faglighed, som er en grundforudsætning for at kunne levere vindende tilbud. Du bliver derfor en efterspurgt ekspert inden for dit område og får mulighed for faglig udvikling og sparring gennem tæt samarbejde med dine dygtige kolleger i tilbudsteamet. Du vil få en tæt kontaktflade med vores afdelingschefer og teamledere, og fagspecialister på tværs af vores brede kompetenceområder inden Infrastruktur, Vand og Miljø.

 Sådan kommer du videre
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Anders Højgaard, Forretningsudviklingschef og chef for tilbudsteamet, på tlf. +45 53 72 14 88

Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 13. juni. Bemærk, at vi indkalder til samtaler løbende.

placeholder small

Anders Højgaard

Forretningsudviklingschef

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.