0 af 0 for ""

Teknisk Projektleder til produktionsanlæg for grøn energi

Ansøgningsfrist

2023-05-31

Jobtitel

Teknisk Projektleder

Lokation

Ørestad, Birkerød, Esbjerg, Kolding, Aarhus

Kan du drive processen fra installation til drift af grønne energiproduktionsanlæg og være bindeleddet til driftsorganisationen?

Har du lyst til at arbejde med den grønne omstilling og være med til at forme Sweco’s hastigt voksende energiforretning, så er du måske vores næste kollega.

Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for en bred pallette af energiinfrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

“I Sweco har vi et godt fundament indenfor energi, vi ambitiøse og det er afspejlet i vores vækststrategi som indebærer en firedobling af energiforretningen frem mod 2025. Vi er samtidig i en utrolig spændende fase hvor nye kollegaer kan slutte sig til os og være med til at sætte det som bliver de store aftryk i udviklingen af vores forretning. Som leder vægter jeg at man i denne rolle hjælper vores kunder med at sikre de får leveret energi-producerende anlæg til den aftalte kvalitet og tid. Derudover hjælpe til at sådanne anlæg overdrages til driftsorganisationen på tilfredsstillende vis” fortæller din nye leder Martin Jespersen

Vi søger en Teknisk Projektleder til produktionsanlæg for grøn energi

Den grønne omstilling kræver et væld af om-, ud- og nybygninger på energi produktionsanlæg, f.eks. for at kunne omstille fra fossile kilder til grøn strøm eller kunne overholde nye emissionskrav. Dette optræder både på anlæg hos energiproducenter, forsyningsselskaber og private anlæg i f.eks. industrien.

Sweco Energi understøtter hver dag denne omstilling gennem et væld af spændende opgaver indenfor energiproduktion, f.eks. ved at lede overdragelsen af miljøanlæg på Amagerværkets BIO4 fra projektfase til almindelig drift og driftsoptimering på Skærbækværket, som vi har hjulpet med at konvertere til biomasse.

Sweco Energi søger en erfaren profil der befinder sig godt blandt en bred pallette af mekaniske -, termiske – og el-tekniske anlæg og medvirke til at finde løsninger for vores kunder der sikrer en smidig idriftsættelse, med driftsorganisationen som en informeret medspiller.

I Sweco lægger vi vægt på at være bredt og lokalt til stede i Danmark. Den konkrete stilling kan bestrides fra vores kontor i enten Ørestad, Birkerød, Esbjerg, Kolding eller Aarhus. Der må ifm. rollen forventes kortere eller længere udstationeringer hos kunder og på deres anlæg i Danmark.

Dine arbejdsopgaver

Som Teknisk Projektleder bliver du ansvarlig for:

  • Daglige ledelse af opgaven/projektet indenfor rammerne af aftalte tid, økonomi og mandat, ofte med Sweco’s kunde som primær projektejer.
  • Udarbejdelse af planer indenfor konteksten af projektet herunder tid, budget, kvalitet, udførelse eller arbejdsmiljø med inddragelse af kollegaer fra Sweco i nødvendigt omfang eller andre interessenter.
  • Fagtilsyn, inspektion, montageledelse, granskning og mangelgennemgang på leverancer, styre kvalitetsdokumentation – forestå rapportering i nødvendigt omfang til bygherre/anlægsejer
  • Bistå kunden med gennemsyn af deres egne leverancer, der ofte spænder funktioner som udviklings-, indkøbs-, drifts-, og projektorganisation, mv.
  • I det omfang at den enkelte opgave kræver det, handle på vore kunders’ vegne ift. underleverandører og andre interessenter

Om dig

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – med en tidsplan der ofte er drevet af revisionsperioder og planlagte driftsstop, indenfor hvilke du og teamet skal lykkedes.  Du er proaktivt opsøgende og tør bevæge dig udenfor primær kompetence på forsvarlig vis. Du trives i udstationeringer i kortere eller længere tid og at indgå som del af kundens organisation.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet maskinmester eller -ingeniør. El-autorisation er et plus.
  • Har bred erfaring med forskellige energiproducerende anlæg enten i stor eller lille skala, kraftværker til varmepumper, i en tilsvarende rolle. Erfaring fra forskellige dele af forsyningssektoren og industrien er et plus.
  • Har et skarpt blik for kundens succeskriterier og er god til opgaveprioritering
  • Sprogligt behersker du som minimum dansk og engelsk på projektniveau, både verbalt og skriftligt.

 

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef Martin Jespersen på mail: martin.jespersen@sweco.dk eller tlf. nr.: 27 14 28 77

Transforming Society Together

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 20.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Martin Jespersen

Afdelingschef / Energi

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap