0 af 0 for ""

Teknisk Designer, København

Ansøgningsfrist

2023-09-30

Jobtitel

Teknisk Designer

Lokation

København

Ønsker du at være en del af markedets stærkeste team indenfor eksisterende byggeri og drift?
Vil du have spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig både fagligt og personligt? Sweco har travlt med mange spændende opgaver og styrker derfor teamet i København med endnu en Teknisk Designer.

Sweco er i dag Danmarks største indenfor rådgivning omkring eksisterende byggeri og drift af installationer.

Afdelingen har særligt fokus på tekniske installationer, bygninger & konstruktioner, samt ejendomsudvikling og har markedsledende specialistkompetencer indenfor køling, CTS, ventilation, indregulering, commissioning, energioptimering samt drift og vedligehold.
Sweco hjælper alt fra produktionsvirksomheder, kunder i pharma-industrien, større ejendomsbesiddere som bl.a. pensionskasser samt offentlige kunder med hvordan de bedst designer, udvikler og drifter deres bygninger, anlæg og systemer. Kunder tæller bl.a. Novo Nordisk, Radiometer, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme og Carlsbergfondet samt flere kommuner.

Du får mulighed for at komme med på en spændende vækst og udviklingsrejse
Lige nu er Sweco inde i en meget spændende udvikling og oplever en stor tilgang af opgaver, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en afdeling, der indtager en nøglerolle i markedet.

Teknisk Designer
Du er uddannet Teknisk Designer eller lignende og har solid erfaring med modulering inden for byggeri. Du vil indgå i et velfungerende team med andre tekniske designere. Du kommer til at arbejde sammen med konstruktører, ingeniører og arkitekter for at designe de bedste løsninger til mangfoldige projekter, primært renoveringsopgaver inden for byggeri. Det er en fordel hvis du har erfaring med at udarbejde IKT-aftaler og eventuelt erfaring fra arbejde med Novo Nordisk.

Som Teknisk Designer i afdelingen for ”PL, CAD & konstruktioner” varetager du blandt andet følgende:

  • Udarbejde tegninger inden for konstruktioner og installationer
  • Udarbejde skitser og detail tegninger til mindre og større projekter
  • Modulere i 3D Revit og AutoCAD
  • Deltage i den fortsatte udvikling af de digitale værktøjer i afdelingen
  • Håndtering af diverse plot, uploads, byggeweb/Dalux IKT-aftaler
  • Koordinering og gennemførelse af kollisionskontroller

Du arbejder struktureret, er temaorienteret og kan arbejde selvstændigt, ligesom du har overblik og sans for systematisering af informationer. Du ”spotter” udforingerne i et projekt og kan lide afveksling i dine opgaver.

Sådan kommer du videre
Peak varetager denne rekruttering. Har du spørgsmål så kontakt Allan Jessen på telefon 27795449, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads.

Om Sweco – eksisterende bygninger og drift:
Eksisterende Byggeri & Drift består i dag af fire afdelinger med i alt godt 180 medarbejdere, hvoraf godt 60 er ansat i København under afdelingen for Renovering & installationer. Det er en organisation i vækst, som har som mål at få støttet kunder så bredt som muligt og hvor Strategisk Rådgivning løser opgaver ved support fra Teknisk rådgivning og Renovering & Installationer.

Behovet for at renovere og levetidsforlænge eksisterende byggeri er vokset markant i de senere år i takt med, at krav om mere bæredygtigt byggeri har bredt sig til ejendomsmarkedet. Den udvikling har Swecos rådgivere og teknikere været en vigtig del af. Sweco ønsker at fastholde og udbygge deres markedsledende position.
Afdelingen Renovering & Installationer i København består af tre ben, HVAC & Installationer, PL CAD & KON samt El & BMS.

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap