Teamchef for Kyst & Klima teamet hos Sweco Danmark
Er du en erfaren leder med passion for kyst- og klimaprojekter? Har du evnen til at drive et team mod succes og sikre høj kundetilfredshed? Så er du måske vores nye Teamchef for Kyst & Klima-teamet hos Sweco.
”Vi bringer den nyeste faglige viden inden for kystbeskyttelse i spil på projekterne og arbejder således både med naturbaserede løsninger, hårde og bløde kystsikringsmetoder samt mobile løsninger. Vi arbejder helhedsorienteret med vores projekter med fokus på at skabe multifunktionelle løsninger gennem et tværfagligt hold med fokus på at skabe merværdi for vores kunder”, fortæller din nye leder Tore Lucht.
Team Kyst og Klima
I Kyst og Klima arbejder vi altid tæt og engageret sammen med vores kunder fra start til slut– uanset om der er tale om en afgrænset kyststrækning, der har konkrete udfordringer med erosion, oversvømmelse, drift og vedligehold eller den overordnede strategi, plan- design- og projekteringsopgaver – så er fokus i rådgivningen altid med kunden i centrum og fokus på et godt samarbejde.
Vi arbejder i øjeblikket med en række spændende projekter, fx metocean-studier for kommende havvindmølleparker, islastprojekter for store vindudviklere, kommunale kystbeskyttelsesprojekter, ligesom vi bringer vores kompetencer i spil på en rammeaftale for stormflodssikring af Øresundsbroen.
Vi oplever markant vækst i markedet og har mange spændende projekter i porteføljen og i pipelinen, som vi gerne ser, at du er med til at lede i tæt samarbejde med teamet.
Der forventes fysisk tilstedeværelse på et af vores kontorer i Danmark.
Ansvarsområder:
- Ledelse af teamets medarbejdere og ansvar for teamets faglige udvikling
- Ansvarlig for teamets økonomiske resultat, herunder Cash-flow og P/L
- Kvalitetssikring og opfølgning på projekter i samarbejde med projektledere
- Udvikling og vedligeholdelse af kunderelationer med særligt fokus på nøglekunder (KCM)
- Lede salgs- og tilbudsarbejdet og sikre opfølgning på Pipeline Management og Win Business-processen
- Udarbejdelse af planer for teamet i samarbejde med afdelingschefen baseret på afdelingens strategi
- Aktiv deltagelse i afdelingens business plan og ledelse på operativt niveau
Kvalifikationer:
- Stærke ledelseskompetencer og erfaring med teamledelse
- Evne til at tage rettidige beslutninger baseret på analyse, viden, erfaring og vurdering
- Omstillingsparat og fokuseret på at anvende effektive metoder, værktøjer og processer
- Erfaring med kundehåndtering og opbygning af langvarige kunderelationer
- Stærk økonomisk forståelse og bundlinjeorientering
- Kendskab til grundlæggende kontraktjura og projektledelsesværktøjer
- Evne til at arbejde proaktivt og være en kulturbærer og rollemodel for teamet
- Fremragende kommunikationsfærdigheder og evne til at engagere og styrke teamet
Vi tilbyder:
- En nøglerolle i en førende rådgivervirksomhed med fokus på bæredygtighed og innovation
- Mulighed for at arbejde med spændende kyst-, klima- og metoceanprojekter
- Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger og mulighed for faglig og personlig udvikling
- Konkurrencedygtig lønpakke og gode ansættelsesforhold
Sådan kommer du videre
Er du klar til at tage ansvaret for vores Kyst & Klima team og bidrage til Sweco Danmarks fortsatte succes? Send dit CV og andre relevante dokumenter i dag eller senest d. 11. august 2024.
Vil du vide mere om stillingen eller om Sweco, så er du meget velkommen til at kontakte Chef for Kyst og Klima, Oliver Ries på oliver.ries@sweco.dk eller på +45 5136 2255.
Sweco Danmark arbejder indgående med at skabe et inkluderende arbejdsmiljø og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset baggrund.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.900 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.