Sweco Talent Talk
Drømmer du om at forme fremtidens samfund i en mere bæredygtig retning? Med 20.000 kolleger på verdensplan er vi sammen om at være forskellige. Sammen om at være fælles, når vi designer og rådgiver i alle byggefagets æstetiske og tekniske discipliner. Det er almindelig smuk fornuft.
Hos Sweco tror vi på, at læring sker på jobbet gennem udfordrende arbejdsopgaver og samarbejde med kolleger og kunder. Derfor har du mulighed for at deltage aktivt i faglige netværk og til at bruge kollegers viden og erfaring i form af sparring, feedback og mentoring.
Du har mandat til at træffe beslutninger, handle og gøre en forskel. Samtidig giver vi dig støtte til at udvikle dig i netop den retning, der gør, at både du og vi som virksomhed vokser og udvikler os sammen. Du vil blive udfordret og få mulighed for at opbygge din faglighed og fremtidige kompetencer gennem spændende projekter.
Hvad vil du gerne lave?
Vi vil knytte din teori og færdigheder fra studiet op på opgaver, som giver konkret værdi i de projekter du tilknyttes.
Om du er studerende eller færdiguddannet, så brænder du for faglige udfordringer, og er kendetegnet ved, at du:
- Har lysten til at sætte dig ind i nye opgaver og er nysgerrig
- Tager ansvar og er proaktiv, når du byder ind på mulige arbejdsopgaver
- Er vedholdende, grundig og arbejder struktureret, så du holder styr på de mange typer opgaver, du med tiden kommer til at løse
- Har humor og er imødekommende – ligesom dine øvrige kolleger i afdelingen
Som ny medarbejder vil du desuden opleve, hvordan vi tager imod dig fra første arbejdsdag med onboardingkurser og derefter løbende udviklingssamtaler, læringsaktiviteter, workshops og fagdage – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
Sådan søger du på tværs
Er du interesseret i at blive en del af Sweco, er du meget velkommen til at sende os dit CV og et par ord om dig selv og dine faglige interesser.
Du søger via linket i online-annoncen, som du finder inde på vores hjemmeside. Da vi både søger til vores kontorer i Jylland, Fyn og København, må du meget gerne notere i din ansøgning, hvilket kontor du ønsker at blive tilknyttet. Ansøgningsfristen er d. 16. april 2023. Bemærk vi holder samtaler løbende, så ansøg heller i dag end i morgen.
Transforming Society Together
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 20.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.