0 af 0 for ""

Sweco Energi søger en faglig stærk profil indenfor projektering af fjernvarme

Ansøgningsfrist

2024-06-02

Jobtitel

Senior Ingeniør

Lokation

Hele landet

Har du lyst til at arbejde med den grønne omstilling og være med til at forme Sweco’s hastigt voksende energiforretning, så er du måske vores næste kollega.

Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for en bred pallette af energiinfrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

“I Sweco har vi et godt fundament indenfor energi. Vi er den største rådgiver i Europa, hvor vi gør brug af vores kollegaer i andre lande, som er nogle af de førende indenfor deres felter, men vi er stadig ambitiøse i vores fortsatte vækst og gror støt. Vi er i en spændende fase hvor vi har et stærkt navn, dog kan nye kollegaer komme ind og sætte deres aftryk på afdelingen og være med til at sætte retningen indenfor deres fagspor. Som leder vægter jeg, at man i denne rolle tager de faglige tøjler og eksekverer på vores eksisterende og kommende fjernvarmeprojekter. Derudover er man løsningsorienteret og skubber gerne på vores tekniske udvikling, så bl.a. mulighederne inden for digitalisering, fjernkøling, og 4. og 5. generationsfjernvarme kan forfølges i endnu højere grad” fortæller Teamchef, Rasmus Bjergegaard.


Vi søger en Senior Ingeniør til projektering af fjernvarme

Sweco Energi søger en fagligt stærk profil der kan være med til at drive vores fagspor indenfor projektering af fjernvarme. I denne rolle får du en stor indflydelse på områdets faglige udvikling over de kommende år – både for at supportere eksisterende og nye ledningssystemer og typer.

I Sweco lægger vi vægt på at være bredt og lokalt til stede i Danmark, og har kontorer i de fleste større byer. Den konkrete stilling kan bestrides fra hvert af disse kontorer, dog sidder de fleste af vores energikollegaer i enten Ørestad, Birkerød, Kolding eller Aarhus.

Udover vores tilstedeværelse i Danmark, søger vi også at trække på vores kollegaer i resten af Europa for faglig sparring på fjernvarmeområdet og i projekteksekveringen.


Dine arbejdsopgaver

Som Senior Ingeniør vil du blive ansvarlig for:

  • Selvstændigt forestå projektering og tekniske specifikation på fjernvarmenet – på transmissions- og distributionsniveau
  • Fagledelse på udarbejdelse af udbudsmateriale – i samarbejde med øvrige fagdiscipliner på tværfaglige fjernvarmeprojekter herunder f.eks. bæredygtighed – og foretage kvalitative vurderinger og indstillinger til bygherre på modtagne bud
  • Bidrage til afdelingens faglige udvikling og adaption af nye designprincipper og kompetencer, herunder også udvikling, indkøb og implementering af nye beregningsværktøjer
  • Tilsikre en grundig overdragelse af projekter fra energiplanlægningsfasen og senere videreoverdragelse til byggeledelse, samt projektopfølgning ifm. udførelse, med mulighed for fagtilsyn
  • Understøtte den faglige udvikling af yngre kollegaer og tilsikre at de leverer projekter til rette kvalitet gennem mentoring, afklaring af kriterier for succes, forbedring af processer og gennem kvalitetssikring

Derudover med mulighed for at varetage den overordnede projektledelse.


Om dig

Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser skiftende arbejdsopgaver.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en kandidatuddannelse som maskin-, bygnings- eller konstruktionsingeniør eller er uddannet maskinmester
  • Har solid erfaring (+5år) med projektering af fjernvarmeledninger med tilhørende komponenter, derunder forståelse for ledningernes integration på mod- og aftagssiden
  • Erfaring med fjernvarme produktionsanlæg og/eller 4. og 5. generations fjernvarme er et plus
  • Erfaring med standarder: DS/EN 13941-1 og -2
  • Erfaring med AB18 og ABR18 aftalevilkår


Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 2. juni 2024.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Chef Rasmus Bjergegaard mail: rasmus.bjergegaard@sweco.dk eller tlf. nr.: 42 82 10 39.

Transforming Society Together

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.900 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link