0 af 0 for ""

Sweco Architects søger kreativ leder til fremtrædende almene projekter

Ansøgningsfrist

2023-04-14

Jobtitel

Kreativ leder

Lokation

Århus

Skal du være vores kreative leder indenfor det faglige felt ”almene boliger”? Har du erfaring med at tegne almene konkurrencer og arbejde med almene bygherre?
Og kan du bidrage med viden inden for det almene faglige felt, som gør at du kan være med til at udvikle feltet både arkitektonisk og forretningsmæssigt?

Til vores faglige felt “Almene boliger”, hvor vi skaber inspirerende boligmiljøer og fremtidens boliger, søger vi en kreativ leder med ovenstående kompetencer. Som kreativ leder skal du varetage konkurrencearkitekt- og sagsarkitekt/projektlederrollen. Du skal tage ansvar for projektets gennemførelse, og sikre fremdrift og fokus igennem de indledende faser. Du vil blive ansvarlig for, individuelt og kollektivt at bidrage til et stærkt miljø for arkitektonisk værdiskabelse i afdeling og teamet.

Du vil blive en del af et integreret team, som byder ind med et stærkt felt af specialister indenfor det almene-område. Vores team består af både arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører og bygherrerådgivere. Du vil blive ansat i Århus, men skal være indstillet på at arbejde på tværs af vores tegnestuer i Jylland.

Kreativleder med kunden i centrum
Du er en ambitiøs arkitekt, som er vant til at have tæt kontakt til samarbejdspartnere, beboere og bygherren. Du er en kreativ formgiver og udpræget æstetiker, som brænder for at skabe boliger til alle, og har en interesse for, hvordan god arkitektur evner at gøre boligområder til et bedre sted at bo. Du har et indgående kendskab til de almene regelsæt, både indenfor renoveringsopgaver og nybyggeri. Du har arkitektonisk overblik, er selvstændig, samarbejdsorienteret, forretningsorienteret og har strategiske forståelse, samt er en tydelig og klar kommunikator.

Du får en bærende rolle som kreativ leder i vores team. Vi ser dig som sparringspartner på de opgaver, der ligger i teamet, og sikrer den faglige viden ind i projekterne, og herigennem udbygger kompetencerne i teamet.

Du vil sammen med tegnestuens andre kreative ledere indgå i et kreativlederforum, hvor I, i fællesskab udvikler Sweco Architects ”sketchbook” og sikrer, at denne metode implementeres på alle projekter i teamet.

Du interesserer dig for udviklingen af det almene faglige felt ved at være på forkant med tendenser og forretningsmuligheder. I samarbejde med Kreativ chef Inge Nielsen Skytte, skal du identificere muligheder i relation til salgs-, kunde- og marketingstrategi.

Vi forventer, at du behersker Rehino, Revit og Adobe programmerne.

En stolt tegnestue med styrker i det integrerede samarbejde
Sweco er en af landets mest erfarne rådgivere indenfor rådgivning af almene boliger. Almene boliger er en grundsten i Sweco, og bare de sidste 3 år har vi haft omkring 5.000 almene boliger på tegnebordet.

Hos os er kunden i centrum – vi stræber efter at være tæt på kunden i hele processen, så vi sikrer, at vi udarbejder gode løsninger og skaber værdi for kunde og brugere. Derfor vil du opleve, at du som en del af Sweco Architect både får faglig udvikling og plads til at tage initiativer. Vores fællesskab bunder både i den lange, gode historie vi har, men lige så meget i den tætte daglige kommunikation, som vi vægter højt – både internt og i forhold til de involverede parter, og naturligvis også overfor kunden.

Sådan søger du stillingen
Brug linket for at sende os din ansøgning, CV og portfolio inden d. 14. april 2023. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingerne hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kreativ chef Inge Nielsen Skytte på M: +45 2322 7475 eller E: ingenielsen.skytte@sweco.dk

Vi forener det målbare og det mærkbare
Vi er 320 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning, landskabsarkitektur, lysdesign og akustik.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed.

Inge Nielsen Skytte

Teamleder / Kreativ chef / Almene boliger

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap