0 af 0 for ""

Specialist indenfor Miljøkonsekvensvurderinger i Miljøafdelingen

Ansøgningsfrist

2023-01-08

Jobtitel

Specialist, Miljø, ingeniør, biolog, geolog

Lokation

Hele landet

Har du lyst til at arbejde med 60 fagligt stærke kollegaer, og blive en del af vores division Infrastruktur, vand og miljø, så er du måske vores næste kollega.

I vores tværfaglige fællesskab, kan du nemt byde ind med din viden når vi hjælper vores kunder bl.a. indenfor store anlægs- og infrastrukturprojekter – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

“Vi er en faglig meget forskelligartet afdeling med mange fagligheder, der arbejder meget tæt sammen både i afdelingen, men også med vores dygtige tekniske kollegaer i de andre afdelinger. Vi nyder det tætte samarbejde vi har på tværs og det spændende arbejdsfællesskab i grænsefladerne”

Infrastruktur, vand og miljø

I divisionen Infrastruktur, vand og miljø er vi cirka 450 kolleger fordelt på afdelinger i København, Odense, Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg.

Vi dækker alle de klassiske ingeniørdiscipliner indenfor anlæg og infrastruktur som konstruktioner i stål og beton, tilstandsvurderinger, projektering af veje, broer, havne og jernbaner, bygherrerådgivning, byggemodning samt geoteknisk rådgivning på alt fra jernbaner, vindmøllefundamenter, bro- og vejprojekter til erhvervs- og boligbyggeri.

Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og detailprojektering, tilsyn og byggeledelse til drift og vedligehold og tilbyder vores kunder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt.

Afdeling

Miljøafdelingen i Sweco er en meget forskellig artet afdeling. Når du arbejder hos os, skal du være indstillet på at være i afdelingen med mange forskelligartede miljø fagligheder på tværs af alle vores teams og kontorer. Vi drives af at arbejde sammen, hjælpe hinanden og levere et produkt i faglig høj kvalitet. Vi er ikke nødvendigvis de største, men vi vil være de bedste og have det bedste kollegaskab.

Vi søger projektledere til Miljøvurderingsområdet

Lige nu søger projektledere eller specialister som er dybt inde i processen for miljøvurderinger og miljøkonsekvensvurderinger og alle de discipliner der ligger heri. Vi søger både fagligheder indenfor terrestisk- og marin natur. Det vigtigste er at du vil bidrage og dele ud ad din viden, inddrage dine dygtige kollegaer og sikre et produkt i høj kvalitet. Vi søger en person der er udadvendt, og som måske sidder i en stilling, hvor du har ramt glasloftet og ikke kan komme videre i din faglige udvikling.

Vi søger over hele landet, og ligegyldigt hvor du vælger at arbejde, er du sikret en hverdag med masser af samarbejde og idéudveksling. På alle lokationer har vi nemlig samlet vores arkitekter, ingeniører, konstruktører og mange andre kloge hoveder i tværfaglige teams.

Dine arbejdsopgaver

Som Projektleder vil du blive ansvarlig for:

– Bemandingen til projektet og den daglige ledelse

– Inddragelse og oplæring af kollegaer med kortere anciennitet

– Opgaveløsning i tæt samarbejde med andre afdelinger og fagligheder

– Styring og indgåelse af kontrakter, herunder afklaring af igangværende og kommende opgaver samt koordinering med og ledelse og specialister

Om dig

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

– Er uddannet ingeniør, biolog, geolog eller lignende

– Har solid erfaring (over 10 år) inden for fagområdet, herunder gerne erfaring fra større projekter i et politisk miljø, men dette er ikke et krav

– Har erfaring indenfor rådgiverbranchen – nok til, at du har styr på projekternes forskellige faser og kan spotte eventuelle udfordringer, inden de finder sted, men også gerne erfaring fra en kommune

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 8. januar 2023.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til i Øst Danmark at kontakte teamleder Heidi Stranddorf på mail: heidi.stranddorf@sweco.dk, tlf.: 91329634I Vest Danmark kan du kontakte afdelingschef Louise Skytte på mail: louiseskytte.clausen@sweco.dk, tlf.: 24767204.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden

Heidi Stranddorf

Teamleder / Miljø Øst

Louise Skytte

Afdelingschef / Miljø

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap