0 af 0 for ""

Softwareudvikler til digital drift og forvaltning

Ansøgningsfrist

2022-10-09

Jobtitel

IT, Softwareudvikling

Lokation

København

Vil du være med til at forme den digitale forvaltning i Norden?

I Sweco er vi nok mest kendt for at have de ingeniørfaglige discipliner som en del af vores brand, men faktisk er vores softwareprodukter ude i langt de fleste af landets kommuner samtidig med, at vi har et internationalt sigte for udbredelsen af vores produkter. I afdelingen Digital Drift og Forvaltning, er målsætningen at kombinere vores fagdomæneviden med softwareprodukter af høj kvalitet og herigennem at blive Nordens førende partner indenfor domænet.

Stillingen er en genansættelse, så vi har allerede gjort os en masse tanker om de opgaver, du skal være med til at løfte. Vi glæder os dog også til at høre, hvordan du vil præge opgaverne og være med til at skabe retningen og rammerne sammen med dine kolleger i teamet. Din arbejdsplads bliver i Ørestaden eller Kolding sammen med en masse dygtige kolleger.

Vores hverdag i udviklingsafdelingen

Vores teams arbejder i dag på et eller flere produkter og der er derfor stor mulighed for at komme til at prøve kræfter med forskelligartede opgaver og på forskellige teknologier. Nogle af vores produkter har mange års produceret kildekode, og andre er spritnye – hvor du lige passer ind, er noget som vi løbende tilpasser ud fra et kapacitetsbehov og dine nuværende kompetencer samt fremtidige udviklingsønsker.

Teknologierne, som vi bringer i spil, er overvejende relaterede til web-udvikling og med afsæt i .NET platformen. Vi bruger tid på at dygtiggøre os med nye teknologier løbende, så der vil være rig mulighed for at kunne udvikle sine kompetencer løbende. Opgaverne kan spænde vidt; fra databasehåndtering i backend til design i frontend og vil være relateret til vores egenudviklede applikationer.

Vi arbejder til stadighed på at blive bedre i vores samspil mellem udvikling, forretning og support, men vores grundlæggende tilgang til udviklingen sker med afsæt i Scrum. Vores udvikleres hverdag indeholder derfor både konkrete udviklingsopgaver og deltagelse i alt det forarbejde, som skal til inden selve implementering af en løsning.

Lidt om dig

Du skal have en IT-uddannelse bag dig og have erfaring med webudvikling og hertil relevante teknologier. Det er et plus, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling og også meget gerne erfaring med agile udviklingsmetoder. Uanset erfaringsniveau, så er det helt afgørende, at du er en team-player i din tilgang til løsning af opgaverne. At du har lyst til at blive dygtigere selv men også samtidig ønsker at hjælpe din kolleger med at nå det fælles mål, er et krav.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Chef for Teknologi, Kasper Thunø på tlf. 9137 7229 eller e-mail kasper.thuno@sweco.dk. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter så snart som muligt og senest d. 9/10-2022.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap