0 af 0 for ""

Serviceminded succeskonsulent med god faglig forståelse

Ansøgningsfrist

2023-10-22

Jobtitel

Kundesucces specialist

Lokation

København

Motiveres du af at løse udfordringer og bruge din faglige forståelse til at give brugere en stærk kundeoplevelse og sikre høj kundetilfredshed? Trives du i en dynamisk organisation, hvor vi hver dag hjælper vores brugere med at optimere og effektivisere processer via vores målrettede IT-løsninger? Så er det dig, vi leder efter til vores Kundesucces team i Sweco.

Kundesucces specialist, der kan være med til at løfte vores support til et nyt niveau. Vi søger en person, der har erfaring fra tidligere jobs med kundesucces og kundesupport – og har lyst til at arbejde i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed.

Ansvar for at sikre den bedste kundeoplevelse og supportkoncept-udvikling

Du vil blive en del af vores tværgående team, Kundesucces, og et vigtigt ansigt udadtil – både mod brugerne og resten af forretningen. Vi har en bred vifte af brugere, lige fra miljøsagsbehandlere til udførende medarbejdere i marken, og det er vigtigt, at du er serviceminded, god til at formidle og evner at omsætte tekniske løsninger på en forståelig og brugervenlig måde.

Som kundesucces specialist vil du have ansvaret for at sikre den bedste kundeoplevelse gennem hele kunderejsen og dermed sørge for, at kunderne kontinuerligt får mest ud af deres investering hos os. Du vil både arbejde med driftsopgaver og være med til at skabe forandring og udvikling i vores supportkoncept.

Teamorienteret med empati og stærke kommunikationsevner

Du er vant til at arbejde i et team og forstår vigtigheden af at have en god teamånd. Vi arbejder tæt sammen og har store snitflader til hinanden i vores opgaveløsning. Det er vigtigt, at du gerne vil bidrage til et godt arbejdsmiljø – også i forandringstider.

Vi ser gerne, at du besidder følgende kompetencer og kvaliteter:

  • Du er empatisk og proaktiv
  • Du kan sætte dig ind i og dokumentere komplekse problemstillinger
  • Du er nysgerrig, stiller spørgsmål og sikrer dig, at dine svar hjælper kunderne videre
  • Din arbejdsmetode er struktureret
  • Du er god til at formidle
  • Du kan lide at skabe relationer
  • Fagligt interesseret i de fagområder, som vores IT-løsninger omhandler og har teknisk flair
  • Kan begå dig i et dynamisk miljø, hvor vidensdeling og samarbejde er en forudsætning for udførelse af det daglige arbejde

Sweco er en imødekommende, engageret partner med anerkendt ekspertise

Vi tilbyder en spændende udviklende stilling, hvor du vil blive en del af Kundesucces i Softwareafdelingen i divisionen Digital drift & forvaltning. I Kundesucces teamet får du 10 engagerede og kompetente kolleger.

Vi er funderet i teknologien, og vores vigtigste opgave er at forstå brugernes behov og omsætte deres ønsker til moderne IT-udvikling. Vi har et tæt tværgående samarbejde med vores kollegaer i divisionens øvrige teams, som spænder lige fra konsulenter og udviklere til produktansvarlige.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Ditte Anthonisen, chef for Kundesucces, Digital drift & forvaltning på tlf. 5160 4856 eller ditte.anthonisen@sweco.dk.

Brug linket for at sende din ansøgning og CV samt øvrige relevante dokumenter snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 22. oktober. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Transforming Society Together

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap