0 af 0 for ""

Salgskonsulent til rådgivning indenfor Asset Management

Ansøgningsfrist

2022-03-14

Jobtitel

IT, salg

Lokation

København eller Kolding

Kan du forstå en driftsorganisation og gennem dialog tilbyde tekniske ydelser?

Ønsker du at bidrage til den digitale agenda for vores danske kunder?

Bliv en del af en spændende udvikling

I Sweco har vi gennem mange år blandt andet udviklet IT-løsninger til kommuner, styrelser, regioner og virksomheder. Det gør os til én af de mest erfarne og fortrukne rådgivere på det danske marked.

Vi arbejder proaktivt for at imødekomme kundebehov, og vi udvikler selv IT-løsninger og produkter. Vi rækker også gerne ud og indgår strategiske partnerskaber med branchens bedste nichevirksomheder for at opnå det bedste resultat for vores kunder.

I rollen som salgskonsulent i Sweco Asset Management and Monitoring bliver du en del af en veletableret afdeling med et godt renommé og en høj grad af faglig stolthed, som dagligt arbejder intenst for at servicere og rådgive vore store kundeportefølje.

Sweco Asset management & Monitoring beskæftiger i dag over 70 medarbejdere i de Nordiske lande samt Tyskland. Dine nærmeste kolleger – både ingeniører, sælgere og teknikere – løser alle opgaver indenfor drift og vedligehold. Det samlede kompetenceområde dækker således alle områder inden for asset management med fokus på veje og grønne områder.

Som salgskonsulent skal du være med til at påvirke, rådgive og udvikle vores danske kunder.

Du vil have nær kontakt og opbygge gode relationer til kommunale driftsorganisationer og gennem rådgivning, hjælpe dem til en mere effektiv og digital drift.

Dine primære ansvarsområder som salgskonsulent er bl.a.:

  • Ansvarlig for salg til eksisterende kundeportefølje
  • Ansvarlig for udvidelse af kundeportefølje
  • Tro mod en salgsproces
  • På egne ben at tage kunden igennem alle salgets faser
  • At beskrive og overdrage opgaver til projektleder
  • Identificere forretningsmuligheder i dialogen med kunden
  • Være pennefører på nyhedsbreve og anden marketing
  • Sammen med fagspecialister at udgøre det ”gode salgsteam”
  • At være opfølgende og vedholden i dialogen med vores kunder
  • Holde dig konstant orienteret indenfor forretningsspecifikke områder
  • Stå som Swecos repræsentant når du deltager på messer
  • Drive og facilitere Swecos brugerseminarer og andre faglige events
  • Sparring med medarbejdere, herunder faglig og tværfaglig kvalitetssikring

Du har en teknisk forståelse og kan opbygge og vedligeholde langsigtede kundeforhold

Jobbet som Salgskonsulent i Sweco Asset Management & Monitoring kræver professionalisme, drive og engagement – og dine personlige kompetencer er derfor altafgørende for succes i jobbet. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse samt en teoretisk baggrund inden for salg af komplekse produkter og ydelser, løsningssalg eller software salg.

Vi forventer desuden, at du:

  • brænder for værdibaseret salg
  • formår at åbne nye døre og skabe succes i nyt marked
  • er resultatorienteret og har erfaring med og trives i et målbaseret job, hvor indsatser og resultater følges ad
  • er ansvarlig og har en proaktiv og opfølgende adfærd
  • arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller med blik for hele virksomhedens bedste
  • er kundeorienteret – du ved, at kunderne er virksomhedens største aktiv
  • har en positiv tilgang til kunderne, opgaverne og dine nye kolleger
  • har et stort drive, brænder for at gøre en forskel, har et stærkt menneskeligt værdisæt og har det bedst med at arbejde i et højt tempo
  • går målrettet efter de gode kundeoplevelser
  • Taler og skriver dansk og engelsk og kan kommunikere med nordiske kolleger
  • har kørekort og egen bil

Sådan søger du stillingen

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som fleksibel arbejdsplads (også geografisk) så kontakt teamleder Peter Larsson på tlf.  +45 5455 2285. Følg linket til ansøgningsskemaet og send os din ansøgning og dit CV samt øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 14. Marts 2022. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

Vi tillader os at indkalde til samtaler løbende.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.350 kolleger. I Europa er vi i alt 17.500 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap