0 af 0 for ""

Salgskonsulent med et naturligt salgsgen og god teknisk forståelse

Ansøgningsfrist

2022-03-15

Jobtitel

Salgskonsulent, it

Lokation

København

Har du lyst til at arbejde med at sælge nogle af branchens stærkeste it-løsninger inden for teknikområdet med fokus på IoT, affald, miljø og GIS? Så er du måske vores nye kollega.

Bliv en del af en voksende it-forretning

I Technology Solutions & Services får du ca. 70 engagerede og kompetente kolleger. Vi er en afdeling bestående af konsulenter, udviklere og supportere, det har specialiseret sig i it-løsninger inden for IoT, affald, miljø og GIS. Vi er funderet i teknologien, og vores vigtigste opgave er at forstå kundernes behov og omsætte deres ønsker til moderne it-udvikling. Det gør vi ved at bringe gennemtænkte, smarte og intuitive softwareløsninger ind i markedet. På den måde bidrager vi til mere bæredygtige byer, bedre klima og renere miljø.

Du bliver en del af vores tværgående salgsteam, hvor du bidrager aktivt til udarbejdelse af salgsstrategier, markedsføring, tilbud m.v. Du kommer til at lede og styre hele salgsprocessen samt sikre at kundens behov identificeres og aktivt sættes i spil i salgsdialogen. Du får en bred berøringsflade med alle i organisationen og får ansvaret for at sætte det ”rette salgsteam” til situationen – dette vil som oftest bestå af en eller flere af vores fagspecialister.

I salgsteamet arbejder vi med alle facetter af salgsprocessen, og du skal medvirke til at vi optimerer vores måde at gøre tingene på. Du er nysgerrig i forhold til nye trends indenfor salgsarbejdet, og er omstillingsparat i forhold til at adoptere nye metoder og værktøjer.

Du vil være med til at skabe en god forretning for både kunderne og Sweco – og sikre at vores kunder får succes og derved forbliver kunder. Du har evner for og er dygtig til at se, hvordan vores løsninger kan opfylde kundernes behov, så salget bliver værdiskabende for kunden. Størstedelen af vores produkter har allerede veletablerede kundeforhold, som du vil skulle indgå i. Du skal desuden være god til at ”sparke døren ind” hos potentielle kunder, og selv kunne skabe langvarige relationer til kunderne. Du bliver kundens talerør i organisationen, og du formår at skabe gode relationer både til kunder og kolleger.

Vores samarbejdsform er præget af fleksibilitet, samarbejde og tillid – vi har højt til loftet i afdelingen, og du får gode muligheder for at præge dine egne opgaver.

 Du kan fastholde gode kunderelationer og skabe mersalg

Vi er på udkig efter en ambitiøs og skarp salgsprofil med en god it-forståelse, som forstår at skabe værdi hos vores kunder gennem salg af vores bredde produktportefølje. Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med salg af komplekse it-løsninger. Du trives og motiveres af at arbejde selvstændigt og proaktivt med opsøgende salg – både hos private og offentlige virksomheder. Du skal også formå at lave et solidt analyserende og forberedende arbejde, som skal sikre det gode salg – ofte i sparring og koordinering med resten af salgsteamet samt forskellige fagspecialister.

Vi forventer, at du kan begå dig i et kreativt miljø, hvor vidensdeling og samarbejde er en forudsætning for udførelse af det daglige arbejde. Arbejdet i vores afdeling giver dig store muligheder for at udnytte dine styrker, og samtidig også mulighed for at du kan præge din egen faglige udvikling.

Du skal kunne opbygge et dybt kendskab til kundernes forretning og behov – og hjælpe dem med at træffe de rigtige valg. Du forstår vigtigheden af at være empatisk og kunne formidle teknisk information på forskellige niveauer. Derudover skal du evne at holde gang i en stor pipeline, arbejde struktureret og løbende systematisk opdatere information om salgsaktiviteter og leads i vores CRM-system.

Sådan søger du stillingen

Er du interesseret, og vil du vide mere om stillingen, dens mange muligheder og udfordringer, er du velkommen til at kontakte salgschef Lea Taggaard på 2023 7393 eller lea.taggaard@sweco.dk. Brug linket for at sende din ansøgning og dit CV samt øvrige relevante dokumenter i dag eller senest den 15. marts 2022. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail. Vi afholder samtaler løbende.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.350 kolleger. I Europa er vi i alt 17.500 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Lea Taggaard

Afdelingsleder / Software

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap