Projektleder til Vand og Klima i Sønderborg
Har du lyst til at arbejde med projektledelse indenfor Vand og Klima og blive en del af vores division Infrastruktur, Vand og Miljø, så er du måske vores næste kollega.
Vand & Klima løser opgaver over hele landet for både kommuner, forsyninger og udviklingsselskaber, hvilket stiller store krav til vores kompetencer og viden. Gennem integreret rådgivning løser vi opgaverne tværfagligt med vores kollegaer i infrastruktur, byggeri eller arkitektur. Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og projektering til tilsyn og byggeledelse, og tilbyder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt – alt sammen for at skabe mere værdi for vores kunder.
’’Sweco er med allerforrest, når der leveres tværfaglig rådgivningsekspertise til afløb, vand- og klimaprojekter for Danmarks forsyningsselskaber, kommuner og andre der håndterer vand. Lyder det som noget for dig? Så kom og arbejd sammen med os om at skabe de bedste og mest bæredygtige løsninger!’’ – Chef i Vand og Klima, Mads Vanggaard Thomsen.
Vi søger en projektleder til vores Vand og Klima afdeling i Sønderborg.
Vi har stigende tilgang af projekter inden for det anlægs-, afvandings- og afløbstekniske område og søger derfor en skarp og initiativrig projektleder til vores afdeling i Sønderborg, der har viden inden for afvandingsområdet, og som vil være med til at sikre, at vi – i tæt samspil med kunden og kolleger – kommer hele vejen rundt om projektet og lykkes i flok.
Vi søger en projektleder, som kan lede og koordinere vores projekter i mål på professionel vis i tæt samarbejde med vores tværfaglige teams. Endvidere vil man skulle sikre en effektiv projektstyring, herunder planlægning, ressourceallokering og rapportering.
Dine arbejdsopgaver
Som projektleder vil du have et stort ansvarsområde, som vil omfatte alt fra at planlægge og organisere projekter, sikre kundetilfredshed og økonomisk ansvarlighed, identificere og håndtere risici samt på sigt bidrage til forretningsudvikling og opbygning af kundeforhold. Herunder:
- Lede og koordinere projekter inden for vand- og klimaområdet med teknisk indsigt.
- Sikre en optimal projektstyring, herunder planlægning, ressourceallokering og rapportering.
- Identificere og håndtere projektrisici samt kommunikere beslutninger til projektteamet, kunden og interessenter.
- På sigt håndtere dialogen med kunden – herunder bidrage til at indgå og lukke kundeaftaler.
- På sigt bidrage til forretningsudvikling gennem implementering af salgsstrategier og opbygning af kundeforhold.
En optimal profil for jobbet
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, kolleger og interessenter. Din ledelsesstil- og herunder dit ledelsessprog er inkluderende og relationelt orienteret. Yderligere trives du i et miljø, hvor der er et højt tempo og mange skiftende arbejdsopgaver, men hvor der aldrig er for travlt til at tage de gennemtænkte og kvalitetsorienterede beslutninger.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en relevant uddannelse med solid teknisk baggrund.
- Har erfaring med projektledelse eller ambitioner om projektledelse.
- Har relevant faglig erfaring – nok til, at du har styr på projekterne, deres forskellige faser og kan spotte eventuelle udfordringer, inden de finder sted.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 31. august
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Chef Mads Vanggaard Thomsen på mail: madsvanggaard.thomsen@sweco.dk eller tlf. nr.: 2723 7895
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.