Projektleder til tværfaglige renoveringsprojekter hos Eksisterende Byggeri & Specialer

Jobtitel

Projektleder

Lokation

København

Er du klar til at blive en del af Sweco og bidrage til vores mission om at transformere samfundet sammen? Så er du måske vores nye projekter.

Om Eksisterende Byggeri & Specialer

Sweco er Danmarks førende virksomhed inden for rådgivning omkring eksisterende byggeri og drift af installationer. Med et team på næsten 350 kolleger og markedsledende specialistkompetencer inden for tekniske installationer, bygninger & konstruktioner samt ejendomsudvikling, er vi en virksomhed i vækst.

Vi arbejder med en bred vifte af kunder, herunder Novo Nordisk, Radiometer, KU, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme, Carlsbergfondet og flere kommuner. Vores engagement i bæredygtighed og levetidsforlængelse af byggeri er mere relevant end nogensinde, og vi søger at udbygge vores position i takt med stigende efterspørgsel.

Din rolle

Som projektleder hos Sweco vil du være ansvarlig for projekteringsledelse og projektledelse af renoveringsprojekter med entreprisesummer mellem 10-100 millioner kroner. Du vil håndtere flere projekter samtidigt og lede både projektleverancen og projektteamet.

Dine opgaver inkluderer styring af projektøkonomi, kommunikation og relations opbygning med kunder, tilbudsgivning, kontrahering og rådgivning gennem alle byggeriets faser for at sikre projektets succes.

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:

  • Drive flere projekter ad gangen
  • Ledelse af projektleverancen og ledelse af projektteamet
  • Styring af projektets økonomi og herunder afrapportering til kunden
  • Kommunikation og relations skabelse med kunden, med mulighed for at blive rammeaftale ansvarlig
  • Tilbud og kontrahering med kunden, samt håndtering af projektets interessenter
  • Rådgivning i alle byggeriets faser ifm. at sikre projektets succesfulde eksekvering ift. kundens behov

Om dig

Ideelt set er du uddannet maskinmester, installatør eller ingeniør med erfaring inden for projekt- og projekteringsledelse i byggebranchen. Du har en tværfaglig forståelse for byggeriets discipliner og foretrækker en struktureret og selvstændig arbejdsform. Du er samarbejdsvillig, netværksorienteret og klar til at tage en førende rolle i branchen.

Interesseret?

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Christian N. Hansen på christiannorman.hansen@sweco.dk.

Send dit CV og andre relevante dokumenter via det angivne link. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at ansøge hurtigst muligt.

Transforming Society Together

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link