Projektleder til Swecos team “Kyst & klima” – Vil du præge fremtidens byer og samfund?
Vil du være med til at tilpasse fremtidens byer og samfund mod oversvømmelse og stormflod og kan du påtage dig projektlederens rolle? Så har vi rollen til dig, i et dedikeret team af fagligt dygtige medspillere og en særdeles spændende projektportefølje at arbejde med.
Et stærkt team og alsidige projekter
I kyst og klima arbejder vi altid tæt og engageret sammen med vores kunder fra start til slut– uanset om der er tale om en afgrænset kyststrækning, der har konkrete udfordringer med erosion, oversvømmelse, drift og vedligehold eller den overordnede strategi, plan- design- og projekteringsopgaver – så er vores rådgivning altid med kunden i centrum og fokus på et godt samarbejde.
Vi bringer den nyeste viden inden for kystbeskyttelse i spil på projekterne og arbejder således både med naturbaserede løsninger, hårde og bløde kystsikringsmetoder samt mobile løsninger. Vi arbejder helhedsorienteret med vores projekter med fokus på at skabe multifunktionelle løsninger gennem et tværfagligt hold med fokus på at skabe merværdi for vores kunder.
Vi arbejder fx for nuværende med en række spændende kystsikringsprojekter. Bl.a. kystsikring i Solrød Kommune, sandfodringsprojekt ved Stege for Vordingborg Kommune, klimatilpasningsprojekt ved Seden Strandby for Odense Kommune ligesom vi bringer vores kompetencer i spil for et nyt membranbaseret rekreativt stormflodssikringsanlæg for Vejle Kommune. Herudover arbejder vores dygtige specialister med de hydrauliske forudsætninger for den kommende Energiø i Nordsøen ligesom vi tilstands- og levetidsvurderer Kystdirektoratets kyst- og havnekonstruktioner på Vestkysten. Vi oplever markant vækst i markedet og har mange spændende projekter i porteføljen og i pipelinen, som vi gerne ser, at du er med til at lede i tæt samarbejde med projektteamet.
Vi er i dag Europas største rådgivervirksomhed med over 17.000 ansatte. Koncernen har samlet set et stort og dygtigt hold af specialister inden for kystbeskyttelse og klimatilpasning, der samarbejder på tværs af landeselskaberne. Dit tilhørsforhold bliver derfor både til vores teams i Øst- og Vestdanmark og til andre medlemmer af dette dygtige hold i koncernen som helhed.
Kyst- og klimateamet er en del af afdelingen for Havne og Geoteknik, der udgør Sweco’s stærke hold på dette markedsområde på tværs af landet. Der er ca. 80 medarbejdere på tværs af Sweco Danmark med fokus på havne, vandbygning, kyst- og højvandssikring samt geoteknik. Havne og Geoteknik afdelingerne er en del af Sweco Danmarks Division for Infrastruktur, Vand og Miljø (IVM).
Din profil
– Du kan påtage dig projektlederens eller evt. seniorprojektlederens rolle inden for kystbeskyttelses- og klimatilpasningsprojekter
– Du er fagligt stærk med flere års erfaring inden for enten kystteknik, vandbygning eller klimatilpasning og selvfølgelig med projektledelse
– Du er samtidig også personen, som er god til at arbejde sammen med mennesker og er frisk på at udvide og bringe dit netværk aktivt i spil
– Du er udadvendt med et selvstændigt drive og finder motivation ved at præge fremtidens byer og samfund i en bæredygtig retning
– Du har gode kommunikationsegenskaber
Arbejdsstedet vil blive på et af Sweco’s kontorer rundt omkring i landet med rig mulighed for at arbejde fleksibelt.
Sådan kommer du videre
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Teamleder i Øst, Oliver Ries eller Teamleder i Vest, Martin Møller.
Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d 18. april. 2022.
Transforming Society Together
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.350 kolleger. I Europa er vi i alt 17.500 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.