0 af 0 for ""

Projektleder til jord- og grundvandforurening og/eller bygningsfysik

Ansøgningsfrist

2021-06-01

Jobtitel

Projektleder

Lokation

Aalborg

Har du en bygge- eller miljøfaglig baggrund og interesse for at arbejde med jord- og grundvandforurening og/eller bygningsfysik? Er du klar til nye udfordringer, og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø? Så er du måske den, vi søger.

Vi har travlt, og vores kunder hos både det private, offentlige og projektudviklere efterspørger vores ekspertise indenfor miljøområdet. Derfor søger vi til vores kontor i Aalborg en erfaren projektleder inden for fagområdet jord- og grundvandsforurening og/eller bygningsfysik og bygningsforurening. Du vil komme til at arbejde med en variation indenfor udarbejdelse af undersøgelsesoplæg, myndighedsopgaver,  miljøtilsyn, strategiske indeluftmålinger og rapportering , men med stor mulighed for at præge din egen opgaveportefølje.

Samarbejde på tværs

Du bliver en del af en afdeling, som består af ca. 50 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i København, Odense, Kolding, Aarhus og Aalborg. Afdelingen er kendetegnet ved et godt, uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø. Sweco har nogle af Danmarks førende eksperter indenfor området og du vil få dem som dine nærmeste kollegaer og mulighed for at arbejde med en bred palet af projekter i en stor organisation med tæt tværfagligt samarbejde.

Hverdagen vil byde på spændende og varierede opgaver, en bred kontaktflade, hvor du vil få direkte kundekontakt og ansvar for dine egne opgaver, men også være deltagende i større fælles projekter på tværs i afdelingen i hele Danmark.

Desuden vil du skulle arbejde med følgende ansvarsområder:

– Projektledelse

– Kundekontakt

– Bygherrerådgivning

– Udviklingsopgaver

– Bygningsforureningsopgaver og bygningskortlægninger, screeninger og miljøsaneringer

– Forureningsundersøgelser

– Vurdering og rapportering

Vi søger dig, som er en erfaren ekspert/projektleder med solid erfaring inden for området og som er vant til at arbejde tæt sammen med dine kunder og derigennem også løbende hente nye opgaver.

Hvis du ser dig selv som en kommende ekspert eller projektleder inden for området og du har lyst til at løfte ansvarsområderne, så vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig.

Du er sandsynligvis uddannet inden for miljø eller byggeri, men din erfaring og ambitioner er vigtigere.

Hvad tilbyder vi?

Hos Sweco bliver du en del af en stor international virksomhed med professionel tyngde, men med tæt samarbejde på tværs af fagligheder og kort vej til beslutningstagerne. Du får plads til at tage ansvar for egen udvikling og egne opgaver, fordi det både skaber de bedste løsninger og bringer værdi for vores kunder og medarbejdere. Hos Sweco dyrker vi en decentral struktur præget af et uformelt, tværfagligt arbejdsmiljø, der også tilgodeser frihed til at planlægge din egen tid.

Sådan kommer du videre
Kontakt Teknisk Chef Majbrith Langeland på 27239876 eller teamleder Louise Skytte på 2476 7202, hvis du vil vide mere om stillingen, eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende os din ansøgning og CV i dag eller senest d. 1. juni 2021. Vi regner med at holde løbende samtaler, så lad os gerne høre fra dig hurtigst muligt.

Louise Skytte

Louise Skytte

Teamleder for Miljø, Vest

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.