0 af 0 for ""

Projektleder (+ 5 års erfaring) til Swecos Baneafdeling i Aarhus

Ansøgningsfrist

2023-01-08

Jobtitel

Projektleder, Jernbane

Lokation

Aarhus

Har du lyst til at arbejde med projektledelse og blive en del af vores division Infrastruktur, vand og miljø, så er du måske vores næste kollega.

Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for anlæg og infrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

“Styrken ved Sweco er vores decentrale struktur, hvor vi har skubbet så meget ansvarsom muligt, så langt ud i organisationen som vi kan. Har du derfor en god ide, et område der skal udvikles og som rummer et forretningsmæssigt potentiale, er der altid rum til at løbe med disse ideer. Vi har med vores decentrale model sikret en nærmeste leder tæt på, der har beføjelser til at handle og hjælpe dig på vej ift. din videre udvikling inden for projektledelse.“ – Fortæller teamleder Thomas Sørensen

Infrastruktur, vand og miljø

I divisionen Infrastruktur, vand og miljø er vi cirka 450 kolleger fordelt på afdelinger i København, Odense, Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg.

Vi dækker alle de klassiske ingeniørdiscipliner indenfor anlæg og infrastruktur som konstruktioner i stål og beton, tilstandsvurderinger, projektering af veje, broer, havne og jernbaner, bygherrerådgivning, byggemodning samt geoteknisk rådgivning på alt fra jernbaner, vindmøllefundamenter, bro- og vejprojekter til erhvervs- og boligbyggeri.

Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og detailprojektering, tilsyn og byggeledelse til drift og vedligehold og tilbyder vores kunder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt.

Du tilknyttes et team i Jylland (Aarhus).

Vi søger Projektledere til kommende bane- og infrastrukturprojekter

Lige nu søger vi flere skarpe Projektledere til at blive en del af Swecos voksende Jernbaneafdeling. Vi har de senere år løst mange store baneprojekter for både Banedanmark, DSB, Sund og Bælt mm. og vi sørger i den forbindelse en projektleder med lyst til at fortsætte dette gode samarbejde med vores kunder. Derudover har vi i jernbaneafdelingen et tæt samarbejde med vores andre afdelinger, og der vil derfor også her være mulighed for at prøve projektledelse på andre projekter uden for Jernbaneafdelingen.

Vi søger i hele Jylland, du vil blive tilknytte et team med en leder siddende i Aarhus og ligegyldigt hvor du vælger at arbejde, er du sikret en hverdag med masser af samarbejde og idéudveksling. På alle lokationer har vi nemlig samlet vores arkitekter, ingeniører, konstruktører og mange andre kloge hoveder i tværfaglige teams.

Dine arbejdsopgaver

Som Projektleder vil du blive ansvarlig for:

– Bemandingen til projektet og den daglige ledelse

– Større projektdeadlines samt deltagelse i møder og stå for afrapportering

– Opgaveløsning med teknisk indsigt

– Styring og indgåelse af kontrakter herunder afklaring af igangværende og kommende opgaver samt koordinering med og ledelse af fagledere og specialister

– Varetage den løbende kontakt med kunder ift. afklaringen af kontraktforhold og løbende afstemning af ekstraarbejder.

Om dig

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

– Har en akademisk uddannelse som f.eks. ingeniør inden for transport og infrastruktur,

– Har solid erfaring (+ 5 år) inden for projektledelse, herunder gerne erfaring fra større projekter i et politisk miljø, men dette er ikke et krav

– Har erfaring indenfor rådgiverbranchen – nok til, at du har styr på projekternes forskellige faser og kan spotte eventuelle udfordringer, inden de finder sted.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 8. januar 2022.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Thomas Sørensen på thomas.sorensen@sweco.dk

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Thomas Sørensen

Teamleder / Jernbaner

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap