0 af 0 for ""

Projekteringsleder til integreret rådgivning

Ansøgningsfrist

2021-11-01

Jobtitel

Arkitekt Projektering

Lokation

København

Drømmer du om at stå i spidsen som projekteringsleder på almene boligprojekter i et tværfagligt team bestående af arkitekter, bygningskonstruktører og ingeniører? Ønsker du at være med til at starte og opbygge et nyt team med forskellige fagligheder? Og kan du se gevinsten i at samarbejde om integreret rådgivning? Så er denne stilling måske noget for dig.  

Nyt team – nye muligheder

Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af vores nye integrerede team med fokus på den almene sektor, der i mere end 40 år har været en nøgleprioritet i Sweco.

Med erfaringer fra almene rammeaftaler og strategiske partnerskaber som TRUST, Byggepartnerskabet &OS og LIVA har vi etableret et nyt rådgivningsteam, der består af nogle af de mest erfarne arkitekter, ingeniører, konstruktører og beboerkoordinatorer med speciale i at skabe gode og sunde almene boliger.

Med det nye team samler og forener vi alle tværfaglige kræfter om ét selvstændigt segment, hvor alle kollegaer sidder fysisk sammen og arbejder ud fra ét fælles mål. Vi har et tæt teamwork, hvor vi spiller hinanden gode, og løser de meget varierede opgaver i fællesskab.

Du vil få et stort ansvar og indflydelse på vores projekter

Som projekteringsleder sikrer du; en tæt dialog med bygherre, at der koordineres mellem fagene og at rette kompetencer bliver inddraget på det rigtige tidspunkt i projektforløbet.

For den rigtige kandidat vil der blive tale om et job med mulighed for stor selvstændighed og indflydelse. Samtidig ønsker vi, du tager aktiv deltagelse i og medvirker til udvikling af tværfaglige processer på tværs af alle faggrupper.

Som projekteringsleder skal du sikre:

  • En god proces med tæt kontakt til bygherre, myndigheder og øvrige rådgivere
  • At beslutningsprocesser overholdes og dokumenteres for rettidig fremdrift
  • At der koordineres mellem relevante parter og fag
  • At rette kompetencer bliver inddraget på det rigtige tidspunkt i projektforløbet
  • Deltagelse i og medvirkning til udvikling af tværfaglige processer på tværs af alle faggrupper
  • At vi udvikler os i teamet og løfter vores processer
Du har god forretningsforståelse og er kommunikativ stærk

Du er en ambitiøs bygningskonstruktør eller arkitekt med omtrent 5 års erfaring samt en allround byggeteknisk indsigt og en god forståelse for byggeriets proces og præmisser – hele vejen rundt om alle fag.

Du er en stærk faglig koordinator og en naturlig leder, der har en god forretningsforståelse og tænker i helheder – altid med kunden i centrum, men også internt i organisationen. Du er vant til at have tæt kundekontakt og er god til at kommunikerer både i skrift og tale.

Om os

Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, så vi supplerer og styrker hinanden og bringer den enkeltes kompetencer i spil. Og vi lægger vægt på, at du får de bedste muligheder for at udvikle dig fagligt i et godt kollegialt miljø.

Som integreret team går vi til projekterne i en tværfaglig og konstruktiv ånd. Vi sikrer styring gennem detaljeret planlægning, og vi inkluderer løbende kollegaer med relevante faglige kompetencer for at sikre fælles fodslag om det konkrete projekt.

Som erfarne arkitekter og rådgivere indenfor den almene sektor har vi vores daglige gang hos vores kunder og deres beboere – derfor kender vi de særlige arbejdsgange, processer, aktører og procedurer, som knytter sig til området.

Sådan søger du stillingen
Kontakt Ask Abildgaard på telefon +45 22 22 93 61, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco Architects som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning via vores online rekrutteringssystem – gerne i dag og senest d. 1. november 2021. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

Vi forener det målbare og det mærkbare
Vi er 320 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense.

Ud fra en viden om menneskers ønsker, drømme og behov skaber vi rammer for liv og fællesskaber. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning, landskabsarkitektur, lysdesign og akustik.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Sammen fungerer vi som én integreret rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Ask Abildgaard

Projekteringsleder / Kompetenceleder for Integreret rådgivning / Bygningskonstruktør

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.