0 af 0 for ""

Projektchef til opgaver indenfor tilsyn og renovering af broer og anlægskonstruktioner

Ansøgningsfrist

2021-08-09

Jobtitel

Ingeniør/projektleder

Lokation

København

Er du vores nye projektleder indenfor reparation og vedligehold af bro- og anlægskonstruktioner? Trives du med en høj grad af selvstændigt ansvar og råderum, og har du samtidig stor erfaring med projektledelse af reparation og vedligehold af bro- og anlægskonstruktioner, så kan du meget vel være vores nye projektleder.

Da vi har flere nye og spændende projekter på vej indenfor renovering og vedligehold, søger vi en dygtig og erfaren projektleder til ledelse af både mellemstore og store renoveringsprojekter. Du kommer til at arbejde ud fra vores kontor i Ørestaden, men du får også mulighed for faglig sparring med kolleger i Odense og Aarhus. I Sweco har vi et fagligt stærkt samarbejde, og du kommer til at arbejde sammen meget dygtige projektingeniører i Ørestad samt på tværs af hele landet og også internationalt.

Dine hovedopgaver vil være projektledelse af renoveringsprojekter, tilsyn og asset management opgaver. Dine opgaver vil variere i størrelse og du vil som projektleder følge projektet fra start til slut hvor du selv kan sætte dit eget præg på opgaverne samt have kontakten til alle parter: Entreprenør, kunde og dine kolleger.

I Swecos afdeling ”Broer & Tunneler” løser vi alle typer  opgaver indenfor renovering, vedligehold og tilsyn af spændende infrastrukturopgaver, herunder broer, tunneler, støjskærme og anlægskonstruktioner generelt. Samarbejdet i afdelingen er godt og tæt, og du får en høj grad af selvstændighed og ansvar for dine egne projekter, som primært er fra offentlige kunder. Der er desuden en høj grad af fleksibilitet og råderum til at planlægge egen tid.

Din profil

Du har en relevant uddannelse som ingeniør og har stor erfaring som projektleder fra en tilsvarende stilling hos en rådgiver. Du har flere års erfaring med reparation og brovedligehold samt omisoleringsopgaver eller erfaring med lignende projektopgaver – gerne for offentlige kunder. En stærk interesse eller viden inden for betonkonstruktioner er et plus.

En stor del af jobbet vil være selvstændig opfølgning på de mange forskelligartede opgaver/projekter, som du vil få ledelsen af – det er derfor essentielt, at du trives med mange bolde i luften – og kan lide at opbygge og vedligeholde kontakten til eksisterende og nye kunder.

Ideelt har du plus 10 års erfaring som projektleder, og gerne inden for dette område. Hos os får du rig mulighed for at udvikle dig yderligere som projektleder.

Vi tilbyder dig

At blive en del af en afdeling, hvor vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er store personlige udfoldelsesmuligheder. En afdeling, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab.

Swecos afdeling ”Broer & Tunneler” løser opgaver over hele landet samt norden. Det stiller store individuelle krav til vores kompetencer og viden, hvorfor vi sætter stor pris på vidensdeling. Fagligheden inden for broområdet er samlet på Swecos kontorer i Ørestad, Odense og Aarhus, og projekterne løses i fællesskab – også med vores øvrige afdelinger i divisionen Infrastruktur. Inden for broområdet har vi et særlig tæt samarbejde med kollegerne i Norge, Finland og Sverige, og vi ser store muligheder i at udvikle samarbejdet omkring de nordiske projekter i fremtiden.

Sådan kommer du videre

Kontakt Teamleder Morten Steffensen eller Afdelingschef Morten Leger Larsen, hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads.

Du kan også bruge linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter allerede i dag. Ansøgningfristen er  9. august, men vær venligst opmærksom på, at vi indkalder til samtaler løbende.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

I Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. I Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler

Morten Steffensen

Teamleder, Broer og Tunneller, Øst

Morten Leger Larsen

Afdelingschef, Bane og Broer & Tunneler

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.