0 af 0 for ""

Projektchef med netværk og erfaring inden for byggeri – Viborg

Ansøgningsfrist

2022-01-31

Jobtitel

Projektledelse

Lokation

Viborg

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt med de mest spændende byggeprojekter i Midt- og Vestjylland? Har du et stort netværk i byggebranchen, og kan du motivere og drive en velfungerende projektorganisation? Så er det dig, vi søger.

I Byggeridivisionen er vi ca. 300 ansatte fordelt på afdelinger i København, Odense, Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg. Vi dækker alle klassiske ingeniørdiscipliner som ­konstruktioner, el, VVS og ventilation samt en lang række specialist­områder som energioptimering og ­bære­dygtighed inkl. certificering af byggeri, indekli­ma, bygningsakustik, bygnings­automatik, brand, avancerede konstruktioner samt byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering.

Du har lyst til faglig udvikling og stort ansvar for egne projekter fra udvikling til nøglefærdigt byggeri i et tværfagligt miljø,

Vi har travlt med en række nye projekter, og vores mål er at fortsætte væksten over de kommende år. I Midt- og Vestjylland har vi et stærkt fokus på at opbygge et stærkt team sammen med vores arkitektkollegaer og kollegaer fra vores andre divisioner. Vi er en afdeling, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab. På vores kontor i Viborg har vi samtlige ingeniørdiscipliner indenfor byggeri, hvilket bidrager til høj faglighed og effektiv projektering.

Du skaber aktivt din egen hverdag og får ansvaret for alle faser i processen lige fra tilbud til aflevering af byggeriet. Dit primære ansvarsområde bliver at sikre gennemførslen af vores mellemstore og store projekter i tæt samarbejde med vores fagmedarbejdere til rette tid, indenfor den økonomiske ramme og i god kvalitet. Du bistår derudover til det opsøgende salg, afgivelse af tilbud og kundepleje. Du bliver et markant ansigt udadtil og skal sammen med ledelsen i Sweco arbejde med forretnings- og markedsudvikling.

Du er en erfaren projektleder/projektchef, har et smittende engagement og har lyst til et stort ansvar

Du er uddannet ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør med minimum 5 års erfaring indenfor rådgiverbranchen, og har gerne suppleret din uddannelse med en projektleder- og/eller en økonomisk uddannelse. Du har erfaring med opsøgende salg, totalentrepriser og projektledelse af byggeprojekter med en totalprojektsum fra 50 mio. kr. og op.

Du har en stor procesforståelse for projekteringsforløbet, og du har lyst til at udvikle dig selv og organisationen i at optimere den tværfaglige proces i integreret rådgivning.

Du vil i hverdagen være i kontakt med mange mennesker både internt og eksternt. Derfor er det vigtigt, at du er præcis i din kommunikation og imødekommende, udadvendt og engageret i dit samarbejde med andre – særligt i forhold til dine kunder. Du har fokus på resultater og sker der noget uventet i dine projekter, så skaber du dig hurtigt et overblik og handler.

Det er nødvendigt, at du har gode kommunikationsevner. Det er også vigtigt, at du er en god teamspiller med evnen til at begå dig i et arbejdsmiljø, hvor dagligdagen kan foregå i et højt tempo.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.350 kolleger. I Europa er vi i alt 17.500 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Sådan kommer du videre

Du kan kontakte Brian Jakobsen, Teamleder Viborg, på telefon +45 53 72 16 59 , hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 31. Januar 2021. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap