0 af 0 for ""

Projektassistent til projektansættelse på 12 mdr.

Ansøgningsfrist

2023-06-15

Jobtitel

Projektassistent

Lokation

København

Er du i gang med eller ser frem mod et sabbatår, og er du interesseret i at supportere vores specialister, projektledere samt afdelingsledelse? Vil du gerne have muligheden for selvstændigt at præge dine opgaver? Har du lyst til at være en del af en forretningsenhed i stærk vækst, der brænder for deres arbejde og for at rådgive kunderne til de bedste løsninger? Så er det måske dig, vi søger til vores division Infrastruktur, Vand og Miljø hvor du primært vil assistere på projekter i vores vejafdeling. 

En spændende rolle med mange forskellige opgaver

Du vil få base på vores hovedkontor i København, hvor du vil blive en vigtig del af divisionens hverdag. Vi dækker alle ingeniørydelser indenfor projektering af infrastruktur: Veje, broer, afvandingsløsninger, havne- og geoteknik og meget mere.

Som projektassistent vil dine primære opgave være at bistå vores specialister indenfor vejprojektering, afløbsprojektering med administrative opgaver på projekterne. Derudover vil du også hjælpe med at assistere ledelsen i Vej-teamet.

Vi forestiller os, at opgaverne kommer til at være:

Projektrelaterede opgaver:

  • Sikre indkaldelse og facilitering af faste statusmøder hver måned med specialister og projektledere
  • Indkræve og håndtere dokumentation fra samarbejdspartnere samt sikre, at alle de korrekte dokumenter er klar til tiden
  • Oprettelse af kontroldokumenter og ajourføring af diverse lister
  • Skabe en struktur for og optimere, hvordan vi styrer projekter ift. indsamling af information/dokumentation
  • Udarbejdelse af diverse dokumenter mv. til kunder og samarbejdspartnere. Du vil også få ansvar for forskellige skemaer, som skal udfyldes, f.eks. kvalitetssikring
  • Du skal også sikre, at materiale omkring projekterne er tilgængeligt på de korrekte steder og på de korrekte tidspunkter
  • Fungere som bindeled mellem projektledere og de certificerede specialister, og være one-point of contact for begge parter
  • Deltage i koordineringsmøder for projektledere
  • Deltagelse i diverse ledermøder som referent, mødefacilitering, arrangering af små sammenkomster mm.

Derudover, kan der komme forskellige ad-hoc opgaver fra afdelingsledelsen herunder mødeindkaldelser, mødeklargøring, referatskrivning mm.

Engageret og skarp kommunikator

Vi ser gerne, at du har afsluttet studentereksamen eller tilsvarende. Det vigtigste er dog, at du er vedholdende, struktureret og god til projektstyring af opgaver.

Du er ligeledes positiv, udadvendt og samarbejdsorienteret. Du trives med en høj grad af ansvar, og er fleksibel, når dagens arbejdsopgaver pludselig ser anderledes ud, end du regnede med. Du synes, at det er sjovest at have gang i flere opgaver ad gangen, og du går til opgaverne med masser af gå-på-mod.

Sådan kommer du videre
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte afdelingschef Jimmy Bloch Sørensen på jimmybloch.sorensen@sweco.dk. Brug linket for at tilkendegive din interesse og bemærk, at du blot skal sende dit CV.

Transforming Society Together
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Vores rådgivning spænder vidt – fra udvikling af byer, bygninger og grønne områder til effektive og miljørigtige transportløsninger samt store vand- og energiprojekter.

Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 20.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Jimmy Bloch Sørensen

Afdelingschef / Vej

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap