Projekt- og kontorassistent hos Eksisterende Byggeri & Specialer
Er du klar til at blive en del af Sweco og bidrage til vores mission om at transformere samfundet sammen? Så er du måske vores nye projektassistent.
Om Eksisterende Byggeri & Specialer
Sweco er Danmarks førende virksomhed inden for rådgivning omkring eksisterende byggeri og drift af installationer. Med et team på næsten 350 kolleger og markedsledende specialistkompetencer inden for tekniske installationer, bygninger & konstruktioner samt ejendomsudvikling, er vi en virksomhed i vækst.
Vi arbejder med en bred vifte af kunder, herunder Novo Nordisk, Radiometer, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme, Carlsbergfondet og flere kommuner. Vores engagement i bæredygtighed og levetidsforlængelse af byggeri er mere relevant end nogensinde, og vi søger at udbygge vores position i takt med stigende efterspørgsel.
Din rolle
Som projekt- og kontorassistent vil du spille en central rolle i understøttelsen af vores projektledere, samt ledelsen i afdelingen, i deres arbejde med projektledelse samt den daglige drift. Du vil være involveret i projekter med entreprisesummer mellem 10-100 millioner kroner, og vil arbejde tæt sammen med projektteamet for at sikre en effektiv projektgennemførelse. Herudover et tæt samarbejde med ledelsen for at fastholde det gode og fokuserede arbejdsmiljø der er på kontoret.
Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:
- Assistere projektlederen med administrative opgaver, herunder udarbejdelse af mødereferater og opdatering af projektplaner
- Bidrage til styring af projektøkonomi og opfølgning på budgetter
- Deltage i kommunikation og relations opbygning med kunder og interessenter
- Assistere med dokumenthåndtering og kvalitetssikring af projektmateriale
- Assistere afdelingen med faste som løbende driftsmæssige opgaver (mødeberammelse, on-boarding af nye medarbejdere, korrekturlæsning, bilagshåndtering, diverse praktiske opgaver)
- Assistere med tværfaglig koordinering af kompetence vedligehold samt udvikling af medarbejdere
Om dig
Du er en person, der blomstrer i et energisk og dynamisk arbejdsmiljø, hvor to dage ikke nødvendigvis er ens. Med dine personlige kvaliteter samt en naturlige evne til at skabe og opretholde et positivt kontormiljø, har du en drivkraft og passion for at inspirere dine kolleger i en positiv retning. Du forstår vigtigheden af at balancere professionalisme med et personlig touch, du er dedikeret til at fremme et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og innovation kan trives.
- Du har en god forståelse for byggeprocesser og er struktureret i din tilgang til arbejdet.
- Du er en stærk kommunikator og kan arbejde effektivt både selvstændigt og i teams.
- Du har gode IT-kompetencer og er fortrolig med projektstyringsværktøjer.
- Du er proaktiv og klar til at lære og udvikle dig i en dynamisk organisation.
Interesseret?
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Christian N. Hansen på christiannorman.hansen@sweco.dk eller telefon 42821991.
Send dit CV og andre relevante dokumenter via det angivne link. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at ansøge hurtigst muligt.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.