Praktikant til Vand og Klima – Ørestad
Drømmer du om at forme fremtidens samfund i en mere bæredygtig retning? Med 21.000 kolleger på verdensplan er vi sammen om at være forskellige. Sammen om at være fælles, når vi designer og rådgiver i alle byggefagets æstetiske og tekniske discipliner. Det er almindelig smuk fornuft.
Som praktikant hos os, vil du få et godt og solidt indblik i praktisk projektarbejde samt hvordan hverdagen fungerer hos en stor rådgivervirksomhed.
Du vil få et solidt springbræt til et stort netværk, videre studier og arbejdsmarkedet hvor din fremtidige karriere måske vil folde sig ud. Hos Sweco vil du blive udfordret og få mulighed for at opbygge din faglighed og fremtidige kompetencer gennem spændende projekter.
Vand og Klima i Sweco Danmark består af ca. 90 medarbejdere fordelt på to afdelinger, Vest og Øst, og på kontorerne i Aarhus, Aalborg, Silkeborg, Kolding, Odense, Sønderborg, Ørestad, Holeby, Slagelse og Birkerød. Hvis du har lyst til at blive en del af Vand og Klima og arbejde med en bred vifte af spændende afvandings-, afløbs- og klimaprojekter, så håber vi at du er vores næste kollega.
Hvad vil du gerne lave?
Vi har stigende tilgang af projekter inden for det anlægs-, afvandings- og afløbstekniske område og søger derfor initiativrige medarbejdere, der har viden, eller vil tilegne sig viden, inden for afvandingsområdet, og som vil være med til at sikre, at vi – i tæt samspil med kunden og kolleger – kommer hele vejen rundt om projektet.
Derfor vil vi knytte din teori og færdigheder fra studiet op på opgaver, som giver konkret værdi i de projekter du tilknyttes.
Udover at være studerende, der brænder for faglige udfordringer, er du kendetegnet ved at du:
- Har lysten til at sætte dig ind i nye opgaver og er nysgerrig
- Tager ansvar og er proaktiv, når du byder ind på mulige arbejdsopgaver
- Er vedholdende, grundig og arbejder struktureret, så du holder styr på de mange typer opgaver, du med tiden kommer til at løse
- Er serviceminded, har humor og er imødekommende – ligesom dine øvrige kolleger i afdelingen
Sådan søger du
Har du lyst til et praktik- eller studiejob i Sweco, så send os dit CV og ansøgning samt øvrige dokumenter via linket hurtigst muligt.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.