Markedschef til Vej og Mobilitet
I afdelingen for Vej og Mobilitet søger vi en markedschef, der er strategisk stærk og brænder for at skabe vækst gennem målrettede marketing- og salgsindsatser indenfor transport og infrastruktur. Vi søger dig, der har et skarpt overblik, stærke kommunikationsevner og en passion for at drive resultater.
Afdelingen for Vej og Mobilitet har mange års erfaring med rådgivning i alle faser af et anlægsprojekt. Vores ekspertise inden for vej- og anlægsprojektering spænder bredt – fra trafikplanlægning og trafikanalyser til signalanlæg, kapacitetsberegninger og simuleringer, geometrisk design og dimensionering, samt trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner. I rollen bliver du tilknyttet et af vores kontorer i Jylland.
Afdelingen er en del af vores division for Infrastruktur, Vand og Miljø, hvor vi dækker alle de klassiske ingeniørdiscipliner inden for anlæg og infrastruktur. Dette omfatter projektering af veje, broer, havne og jernbaner, bygherrerådgivning, byggemodning samt geoteknisk rådgivning. Vi rådgiver vores kunder gennem hele processen – fra planlægning og detailprojektering til tilsyn, byggeledelse samt drift og vedligeholdelse.
Vi søger i øjeblikket en skarp og strategisk tænkende markedschef, der vil blive en central drivkraft i udviklingen og implementeringen af vores markedsstrategier i Vej og Mobilitet. Vi leder efter en markedschef med solid erfaring og en stærk passion for transport og infrastruktur. I denne rolle vil du spille en nøgleposition i at styrke vores markedsposition, tiltrække nye kunder og pleje værdifulde relationer. Din indsats vil være afgørende for at skabe vækst, drive innovation og positionere os som en foretrukken samarbejdspartner i branchen.
Om jobbet
Som markedschef vil du have et omfattende ansvar, der dækker både strategiske og operationelle områder. Du får ansvaret for at udvikle og implementere strategier, der styrker vores markedsposition og skaber værdi for både kunder og samarbejdspartnere. I denne rolle vil du spille en central del i at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer, samtidig med at du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Anvendelse af din viden og erfaring til udvikling og implementering af salgs- og marketingstrategier, herunder identifikation af nye forretningsmuligheder og kunder.
- Styring af kontrakter under rammeaftalen, herunder afklaring af igangværende og kommende opgaver samt koordinering med og ledelse af designledere og specialister.
- Opbygning, vedligeholdelse og styrkelse af kunderelationer.
- Koordinering og samarbejde med vores tekniske eksperter og specialister.
Om dig
Du besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som du effektivt anvender i arbejdet med både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Med din strategiske sans og evne til at bevare overblikket kan du træffe beslutninger, der skaber værdi og fremdrift. Du trives i et dynamisk miljø med højt tempo og varierende arbejdsopgaver, hvor fleksibilitet og prioritering er afgørende.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for markedsføring eller ingeniørdiscipliner.
- Er nysgerrig og viljestærk i din tilgang til at forstå kundens behov og har drivkraften til at realisere dem.
- Har solid erfaring med markedsføring og kommercielle opgaver, gerne inden for rådgiverbranchen og ingeniørdiscipliner.
- Er ambitiøs på forretningens vegne.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV via linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 16/2/2025.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamchef Nils Boisen på mail: nils.boisen@sweco.dk eller tlf. nr: +45 41 76 04 57
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.