Kontraktleder (Contract Manager) til Swecos ekspertisecenter for Energiø ’er, i afdelingen for Marineanlæg og Geoteknik
Har du lyst til at arbejde med den grønne omstilling af vores samfund og blive en del af vores division Infrastruktur, vand og miljø, så er du måske vores næste kollega.
Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for anlæg og infrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.
“Vi har oplevet stor vækst i vores afdeling gennem de sidste år, og derfor gør vi ekstra meget ud af sociale arrangementer, der skal holde fast i vores stærke kultur om at være der for hinanden. Det byder at vi i dag har et stærkt samarbejde på tværs af kontorer, afdelinger og teams hvor faglighederne mødes og der leveres nogle unikke og helhedsorienteret projekter”, fortæller din nye leder Tore Lucht
Infrastruktur, vand og miljø
I divisionen Infrastruktur, vand og miljø er vi cirka 450 kolleger fordelt på afdelinger i København, Odense, Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg.
Vi dækker alle de klassiske ingeniørdiscipliner indenfor anlæg og infrastruktur som konstruktioner i stål og beton, tilstandsvurderinger, projektering af veje, broer, havne og jernbaner, bygherrerådgivning, byggemodning samt geoteknisk rådgivning på alt fra jernbaner, vindmøllefundamenter, bro- og vejprojekter til erhvervs- og boligbyggeri.
Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og detailprojektering, tilsyn og byggeledelse til drift og vedligehold og tilbyder vores kunder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt.
Vi søger kontraktledere til Energiøen
Lige nu søger vi flere kontraktledere til at blive en del af at udvikle Danmarks energiø i Nordsøen samt vores andre energiø projekter. Energistyrelsen har valgt os som teknisk rådgiver gennem de næste 9 år indtil energiøen bliver afleveret. I den første fase arbejdes med at udbyde opgaven med anlægget af verdens første energiø. Projektet rummer et enormt teknologisk udviklingspotentiale inden for den grønne omstilling, havvind, marineteknologi, energilagring og Power to X. Det har potentiale til at blive Danmarks næste vindeventyr og vil bidrage til at opbygge ny viden og værdifulde erfaringer, der på sigt skal hjælpe Danmark og resten af verden på rejsen mod klimaneutralitet.
Vi søger over hele landet, og ligegyldigt hvor du vælger at arbejde, er du sikret en hverdag med masser af samarbejde og idéudveksling. På alle lokationer har vi nemlig samlet vores arkitekter, ingeniører, konstruktører og mange andre kloge hoveder i tværfaglige teams.
Dine arbejdsopgaver
Som kontraktleder vil du blive ansvarlig for:
– Kravstyring og håndtering
– Koordinering med den juridiskerådgiver og bygherre
– Beskrivelse af kontraktkrav og ledelseskrav i udbudsdokumenterne
– Løbende ledelse og tilsyn efter indgåelse af kontrakten om projektering og etablering af Energiøen.
– Sweco’s kontrakter med bygherre og underrådgivere
– Aktiv deltagelse i projektledelsen og koordinering med projektleder, designleder, tenderleder og den tekniske organisation samt projektsupportfunktionen
Om dig
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.
Derudover forestiller vi os, at du har:
– En ingeniørmæssig uddannelse og solid erfaring med anlægsprojekter
– Dybdegående erfaring med store design- og byggeprojekter
– Erfaring med planlægning og udførelse af større anlægsarbejder.
– Ekspert i claim management og konfliktløsning
– Praktisk erfaring med forhandlinger og problemløsning
– Erfaring indenfor rådgiverbranchen
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 29. januar 2023.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef: Tore Lucht på mail: tore@lucht.dk eller tlf. nr.: 53721419
Transforming Society Together
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.’