Kommerciel kompetencechef til træbyggeri, Sweco
Vil du i en nyoprettet stilling som kompetencechef stå i spidsen for træbyggerier i Danmark? Ønsker du en kombineret rolle med fokus på markedet, og vil du være frontfigur internt på træbyggerier hos Sweco? Kan du sammen med topledelsen drive det nye strategiske fokusområde inden for træbyggerier?
Hvis Danmark skal nå de opsatte CO2-mål, kræver det, at der sættes turbo på brug af træ i den danske byggebranche. Allerede nu vinder trækonstruktionerne mere indpas blandt landets bygherrer og entreprenører, og i de kommende år vil vi opleve et fortsat øget brug af træ som byggemateriale.
Sweco ønsker at blive den foretrukne samarbejdspartner indenfor byggerier, der er præget af trækonstruktioner, og derfor søger Sweco nu en dedikeret kompetencechef.
Sweco er allerede markedsledende inden for træbyggerier i de nordiske lande; Finland, Sverige og Norge. Du vil således skulle etablere et samarbejde med disse organisationer og blive hovedpersonen i Danmark, hvor du sammen med dine kollegaer vil skulle implementere viden omkring træbyggerier i den danske organisation.
I rollen som kompetencechef bliver du en central person indenfor vores forretningsområde Byggeri, hvor du vil referere direkte til den øverste ledelse i forretningsområdet. Vi søger en person, som trives i en entreprenant rolle, har et stort drive og som har fokus på resultatskabelse.
Sweco er inde i en yderst positiv udvikling, hvor vi for femte år i træk øger indtjeningsevnen. Omsætningen er øget med over 10 pct. i det seneste år og runder nu 1,5 milliarder kroner. Sweco har forskellige stratetiske forretningsområder, der skal sættes turbo på i de kommende år. Her er en af de væsentligste opgaver at blive den foretrukne samarbejdspartner inden for byggerier, der er præget af trækonstruktioner.
Sweco er førende inden for træbyggeri i Europa og har erfaringer med træ som primært byggesystem i projekttyper som etagebyggeri, enfamiliehuse og sportsfaciliteter. Som del af en nordisk koncern nyder vi godt af mange års erfaringer fra Norge, Sverige og Finland, herunder den know-how vi har inden for projektering af konstruktioner og brandrådgivning i høje træbyggerier.
Som kommerciel kompetencechef er dine primære opgaver:
- Sikre yderligere vidensopbygning i den danske organisation inden for træbyggerier
- Udarbejde en strategisk vækstplan og implementere den i samarbejde med ledelsen
- Øge omsætning og kendskabsgrad på området sammen med og gennem markedscheferne
- Deltage i kundemøder og være med til at sætte træbyggerier på dagsordenen
- Bygge bro mellem efterspørgelsen på markedet og den interne organisation
Din baggrund:
Sweco søger en profil, der fagligt har erfaring med byggeri og trækonstruktioner. Du arbejder i dag formentlig hos en arkitekt, rådgivende ingeniør, en specialistvirksomhed inden for træbyggeri eller på den udførende del, evt. producent eller entreprenør. Vigtigt er, at du har faglig viden om træ og dens anvendelse i byggerier.
Som person er du pasioneret omkring de muligheder, der er inden for træbyggerier. Det er vigtigt, at du holder af de kommercielle aspekter i stilingen og brænder for møder med kunder, hvor du kan formidle alle de positive elementer ved et byggeri præget af trækonstruktioner. Du er dygtig til at skabe følgeskab i den interne organisation. Du er formentlig en igangsætter og har fokus på at implementere best praksis på området med dine stakeholders.
Sweco tilbyder:
En yderst central rolle i en nyoprettet stilling hos Sweco, som har stor succes. En unik mulighed, hvor du vil få ansvaret for videreudvikling og opbygning af et forretningsområde. Du vil i stillingen få stor opbakning af den øverste ledergruppe. Du bliver en del af en meget flad organisation, hvor der er korte beslutningsveje. Der vil i stillingen være mulighed for udvikling. Her kan der være flere veje, hvor du i høj grad er med til at udvikle organisationen inden for trækonstruktioner.
Sådan kommer du videre:
Kontakt Allan Jessen fra PEAK Rekruttering på +45 27 79 54 49, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt. Søg jobbet via linket nedenfor. Stillingen ønskes besat snarest, hvorfor indledende samtaler vil blive afholdt løbende.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Samen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt. Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kollegaer. I Europa er vi i alt 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.