0 af 0 for ""

IT Driftsspecialist til Digital Drift & Forvaltning

Ansøgningsfrist

2024-03-10

Jobtitel

IT Driftsspecialist

Lokation

København

Kunne du tænke dig at være en del af en virksomhed, der understøtter fremtidens bæredygtige byer og samfund? Så har du nu muligheden for at blive en del af Sweco.

I Sweco har vi gennem mange år udviklet IT-løsninger til kommuner, styrelser, regioner og virksomheder. Det gør os til én af de mest erfarne og foretrukne rådgivere på det danske marked. Vi arbejder i et komplekst teknisk landskab med en avanceret infrastruktur, som stiller store krav til den daglige drift. Som IT Driftsspecialist hos os vil du få en hverdag med stor variation og ansvar for alt fra store tekniske problemstillinger med vores leverandører og samarbejdspartnere til mere simple udfordringer som netværksproblemer.

Du vil indgå i et mindre team, men vil arbejde på tværs af fagligheder og afdelinger i hele Sweco. Din arbejdsplads bliver i Ørestaden sammen med en masse dygtige kolleger, som alle arbejder med digitale løsninger. Hos os er der plads til stor grad af fleksibilitet i forhold til arbejdet og løsning af opgaver – så længe det harmonerer med teamets planlægning. Det vigtigste er, at vi sammen får skabt en god arbejdsplads, der er gearet til at håndtere både vores kunders og organisationens behov nu og her samt på sigt.

Om jobbet

Som IT Driftsspecialist vil du få ansvar for alle driftsrelaterede opgaver internt i afdelingen. Til daglig vil du supportere vores 140 kolleger og sikre, at vores tekniske landskab står knivskarpt uden huller, løse ender eller dårlige forbindelser. Du vil derfor, blandt andet, stå i spidsen for at drive en større udskiftning af vores operativsystemer, ligesom du vil få ansvaret for user management og for at bestille og konfigurere nye servere.

Vi har ca. 300 virtuelle servere i afdelingen, som er fysisk placeret hos en dansk hosting provider. Der benyttes både Windows- og UNIX-baserede miljøer til driften af vores mange produkter og projekter. På mange af miljøerne skal der løbende ske tilpasninger af ressourcer, ligesom der løbende skal sikres overvågning af ressourceforbruget.

Din erfaring og baggrund

Som IT Driftsspecialist er din kernekompetence at identificere og spotte et problem, nedbryde det i løsbare elementer og implementere løsningen. Du har flere års relevant erfaring fra en lignende stilling og er klar til at tage næste skridt i din karriere. Du skal have et solidt teknisk fundament med Linux- og Windows-baserede servermiljøer, ligesom det vil være en fordel, hvis du har stærke evner inden for HAProxy, Ansible, Kubernetes og scripting i både PowerShell og Bash.

Du er vant til at arbejde med vedligehold af blandt andet Active Directory, DNS og lignende kernebegreber. Udover at sikre stabiliteten for driften af vores løsninger, vil opgaverne i stor grad også bære præg af at være længerevarende og komplekse driftsprojekter; såsom opgradering er databasesystemer, større omlægninger, håndtering af end-of-life og meget andet. Der vil også, i nogen grad, være behov for at arbejde direkte på kundeprojekter.

Den ideelle kandidat er særdeles Linux-kyndig; er serviceminded og udadvendt person med sans for Change Management; er struktureret; og har en god sans for kvalitet. Du er vild med en god udfordring og trives godt med frihed under ansvar.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Head of Technology, Kasper Thunø på tlf. +45 9137 7229 eller mail kasper.thuno@sweco.dk.

Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 10. marts 2024. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Transforming Society Together

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.900 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Kasper Thunø

Teamleder / Udvikling

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link