Ingeniør til projektering af afvandings-, afløbs- og klimatilpasningsprojekter
Har du lyst til at supplere vores Vand & Klima afdeling og arbejde med afvandings-, afløbs- og klimaprojekter, så håber vi at du er vores næste kollega.
Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for vand- og klimaprojekter – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.
’’Sweco er med allerforrest, når der leveres tværfaglig rådgivningsekspertise til vand- og klimaprojekter for Danmarks forsyningsselskaber, kommuner og andre der håndterer vand. Lyder det som noget for dig? Så kom og arbejd sammen med os om at skabe de bedste og mest bæredygtige løsninger!’’ – fortæller teamleder Mette Skov Hansen.
Vand & Klima løser opgaver over hele landet for både kommuner, forsyninger og udviklingsselskaber, hvilket stiller store krav til vores kompetencer og viden, som vi gerne deler med hinanden. Opgaverne løses ofte tværfagligt med vores kollegaer i infrastruktur, byggeri eller arkitektur. Det kalder vi integreret rådgivning. Vi er på vagt overfor pseudoarbejde, og har fokus på hvad der giver vores kunder værdi.
Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og projektering til tilsyn og byggeledelse og tilbyder vores kunder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt.
Vi har stigende tilgang af projekter inden for det anlægs-, afvandings- og afløbstekniske område og søger derfor initiativrige medarbejdere, der har viden inden for afvandingsområdet, og som vil være med til at sikre, at vi – i tæt samspil med kunden og kolleger – kommer hele vejen rundt om projektet.
Din evne og lyst til at tænke nyt vil indgå i mulighederne for at udvikle forretningsområdet, ligesom du vil blive en del af vores brede faglige netværk på tværs af hele Sweco.
Som medarbejder i Sweco har du mulighed for at sætte dit aftryk på opgaver du er involveret i, samt bidrage til den fortsatte udvikling af opgaveporteføljen.
Om dig
Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.
Derudover forestiller vi os, at du:
– Er uddannet ingeniør med lyst til at arbejde bredt inden for rådgiverbranchen med primært fokus på anlæg, afvanding og klimatilpasning.
– Har erfaring med et bredt udsnit af de faglige discipliner inden for projektering af anlægsprojekter, med fokus på håndtering af afløb, regnvandshåndtering, og klimatilpasning så du kan indgå direkte i løsning af vores projekteringsopgaver uden behov for faglig oplæring.
– Har lyst til at varetage byggeledelsen og tilsynet når projekterne skal udføres i marken.
– Brænder for dit fag, er kvalitetsbevidst og god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk.
– Har 5-10 års års praktisk erfaring, og har du flere, hører vi også meget gerne fra dig.
Jobopslaget sigter på ansættelse med tilknytning til Odense eller Kolding kontoret, men vi samarbejder meget på tværs af alle kontorer i Danmark, og hvis det er et ønske, drøfter vi gerne mulighed for tilknytning til et af vores øvrige kontorer.
Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af en organisation, hvor vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er store personlige udfoldelsesmuligheder. En organisation, hvor der lægges vægt på selvstændig varetagelse af opgaver og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Sådan kommer du videre
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte vores teamleder i Odense/Kolding, Mette Skov Hansen på tlf.: 23341950, eller på mail metteskov.hansen@sweco.dk.
Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter. Vi indkalder løbende til samtaler så sørg for at ansøge hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Vand og Klima i Sweco Danmark er vi ca. 90 medarbejdere fordelt på kontorer i Ørestad, Holeby, Slagelse, Birkerød, Aalborg Aarhus, Kolding, Odense, Esbjerg og Sønderborg.
I Sweco Danmark er vi ca. 1.400 medarbejdere og I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.